Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
3 i Tyrol og særlig i Inndalen saa let kan føre til sig ved Hjælp af Vandledninger«. Det var jo nemlig ikke alene Luften, der blev inficeret af Urenlighederne inde i Byen, det var tillige Vandet. Trangen til frisk Luft og friskt Vand fulgtes (lerfor ad. Og frisk Luft og friskt Vand var Hovedbetingelser ved disse Sommerhuse. De ældste af dem kaldtes Fiske- eller Damhuse2), netop fordi de var bygget ved Flod, Sø eller Dam, saa man samtidig med at nyde godi af Luftens og Vandets Friskhed kunde hengive sig til den i borgerlige Krese yndede Idræt at fiske. Et gennemgaaende Træk ved disse Sommerhuse, fra de første til de sidste, er stadig deres ringe Størrelse. De var jo kun be- regnet paa al yde Læ i Tilfælde af Uvejr og Tag over Hovedet om Natten. Ti om Dagen vilde man helst være i det fri saa meget som muligt. Del er kun med delle for Øje, man forstaar, al den Rotheiiburg Borgmester, Heinrich Toppier, kunde modtage selve Kejseren, Carl d. IV., som sin Gæst paa sil diminutive Sommerhus, (ler endnu ligger i Tauberdalen vis-å-vis Byen Rothenburg som et af de ældste i Rækken af disse ejendommelige Miniaturslotte, og det er kun med delle for Øje, at man forstaar, at el af de sidste i Rækken, »Herkulespavillonen« i Kongens Have, oprindelig »del blaa Lysthus«, har kunnet tjene Christian IV. til Sommerophold i kortere Tid. Det var Byens Borgere, der led mest under Tidens daarlige Sundhedsforhold, og som stærkest følte Trangen til disse Havehuse uden for Byerne. Fyrsterne og Adelen havde deres Slotte og Borge ude paa Landet; men de kom ind linder de samme Forhold, naar deres Forretninger førte dem ind til Byen. Og delte blev i stedse stigende Grad Tilfældet, efterhaanden som Landets vigtigste By ud- viklede sig til at blive Hovedstad og Sæde for Regeringen og Rege- ringsmaskineriet. Som Bybeboere kom Kongen og hans Emheds- mænd til at lide under de samme uheldige Forhold som Byens andre Beboere og fik samme Trang som de. Efter Reformationen ser vi da ogsaa, at Fyrster og Adelsmænd lager Eksempel af Bor- gerne og begynder at anskaffe sig Haver og bygge sig Lysthuse uden for Byerne. Men da var der kommet nye Momenter til. Renaissancen havde brudt den Mur ned, som Skolastiken havde rejst mellem Mennesket og Naturen. Over for Kirkens Love om Naturens Syndighed og