Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
i Tyrol og særlig i Inndalen saa let kan føre til sig ved Hjælp af
Vandledninger«.
Det var jo nemlig ikke alene Luften, der blev inficeret af
Urenlighederne inde i Byen, det var tillige Vandet. Trangen til
frisk Luft og friskt Vand fulgtes (lerfor ad. Og frisk Luft og friskt
Vand var Hovedbetingelser ved disse Sommerhuse. De ældste af
dem kaldtes Fiske- eller Damhuse2), netop fordi de var bygget ved
Flod, Sø eller Dam, saa man samtidig med at nyde godi af Luftens
og Vandets Friskhed kunde hengive sig til den i borgerlige Krese
yndede Idræt at fiske.
Et gennemgaaende Træk ved disse Sommerhuse, fra de første
til de sidste, er stadig deres ringe Størrelse. De var jo kun be-
regnet paa al yde Læ i Tilfælde af Uvejr og Tag over Hovedet om
Natten. Ti om Dagen vilde man helst være i det fri saa meget
som muligt. Del er kun med delle for Øje, man forstaar, al den
Rotheiiburg Borgmester, Heinrich Toppier, kunde modtage selve
Kejseren, Carl d. IV., som sin Gæst paa sil diminutive Sommerhus,
(ler endnu ligger i Tauberdalen vis-å-vis Byen Rothenburg som et
af de ældste i Rækken af disse ejendommelige Miniaturslotte,
og det er kun med delle for Øje, at man forstaar, at el af de sidste
i Rækken, »Herkulespavillonen« i Kongens Have, oprindelig »del
blaa Lysthus«, har kunnet tjene Christian IV. til Sommerophold i
kortere Tid.
Det var Byens Borgere, der led mest under Tidens daarlige
Sundhedsforhold, og som stærkest følte Trangen til disse Havehuse
uden for Byerne. Fyrsterne og Adelen havde deres Slotte og Borge
ude paa Landet; men de kom ind linder de samme Forhold, naar
deres Forretninger førte dem ind til Byen. Og delte blev i stedse
stigende Grad Tilfældet, efterhaanden som Landets vigtigste By ud-
viklede sig til at blive Hovedstad og Sæde for Regeringen og Rege-
ringsmaskineriet. Som Bybeboere kom Kongen og hans Emheds-
mænd til at lide under de samme uheldige Forhold som Byens
andre Beboere og fik samme Trang som de. Efter Reformationen
ser vi da ogsaa, at Fyrster og Adelsmænd lager Eksempel af Bor-
gerne og begynder at anskaffe sig Haver og bygge sig Lysthuse
uden for Byerne.
Men da var der kommet nye Momenter til. Renaissancen havde
brudt den Mur ned, som Skolastiken havde rejst mellem Mennesket
og Naturen. Over for Kirkens Love om Naturens Syndighed og