Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

159 Det var Nordøstvinden, der besørgede det, men ulykkeligvis havde Portneren ikke belavet sig paa saa hurtig en Lukning. Han blev klemt ihjel paa Stedet86). Christian V. opholdt sig hyppig paa Rosenborg og færdedes ikke blot til Fods, men ogsaa til Hest i Kongens Have — det sidste ser man af, at han 11. Mai 1690 faldt af Hesten herinde, i øvrigt uden at komme til Skade — og til sidst i Rullestol87). I de sidste li Aar af sit Liv var han svagelig og synes især at have lidt af Gigt. Men derfor opgav han dog ikke at more sig, som han bedst kunde. Vi maa f. Eks. tænke os Christian V. sidde i sin Rullestol og stikke til Ringen. Det er mulig ogsaa i Anledning af hans Svage- lighed, at man indretter Ringridning eller Ringstikning fra Baad, hvilket flere Gange omtales. Fra 1691 tog Kongen Bade paa Rosenborg, gennemgik endog en Druekur, hvortil der blev forskrevet Druer fra Portugal, efter først at have brugt Rødvins- bade med Dekokt af Egeløv og forskellige Krydderier88). Om del var disse Bade, der hjalp, eller om det var det Snørliv, som Kleinsmedemester Johan Gerdes ved Reformert Kirke lavede til ham og efter forskellige Forsøg fik passet til, faar staa hen. I Sommeren 1698 var Christian V. dog saa rask, at han i Oktober kunde deltage i en Parforcejagt i Dyrehaven. Men paa denne blev han sparket over Ende af en Hjort, og omtrent et Aar senere døde han, nærmest som Følge af dette lians Uheld paa Jagten. Der forlyder ikke noget om Forsegling af Værelserne paa Rosenborg efter Christian V.s Død, men en saadan har sikkert fundet Sled og med lige saa god Ret som i sin Tid efter Frederik III.s. Christian V. efterlod sig nemlig — for- uden en Mængde Kostbarheder — 140,000 Rdl. i Guld paa Rosenborg, sikkert den Skat, som i sin Tid spøgte saa meget i Hovedet paa den svenske Gesandt i København89). Den har uden Tvivl været opbevaret i Kælderen under det store Taarn, der endnu rummer to store, jærnbeslaaede Kisler med svære og meget stærke Laase. Jærndøren til Kælderen er sikkert samtidig med Laasen, der er forarbejdet med stor Omhu og forsynet med en særlig kunstfærdig Nøgle. Laasen bærer Aarstallet 1681, netop den Tid, da Rygterne om Kongens Skat paa Rosenborg begyndte at løbe rundt i Byen. Samme Aarstal bærer en ganske lignende Laas paa Jærndøren til Kælderen ved Siden af. Den benyttes nu som Vinkælder, men blev — samtidig med at Kælderen under Taarnet toges i Brug som Skatkammer — indrettet til Opbe- varingssted for det kgl. Geheimearkiv, der havde sin Plads her, indtil Arkiv- bygningen paa Slotsholmen var færdig i 1720.