Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Mod Volden var der 208 Luger, mod Haven lige saa
Halvdelen af Taget mod Haven
Luger, der kunde lægges paa og tages af, medens den
Inden
med Lysthuset med de fire Knapper, der nu kom til at danne en
Pavillon omtrent i Midten af den lange Bygning, der fra Golers-
gade strakte sig næsten hen til Rosenborg Slotsgrav. For Enden
af hvert af de gamle Væksthuse blev der opført et nyt Lysthus, en
fremspringende Pavillon paa en Sokkel af tilhugne Kampesten, med
lavt Tag og et Galleri omkring. Den vestlige Pavillon prydedes
paa Fagaden mod Haven af fire Pilastre med to Vinduer og en
Dør imellem. Pilastrene, deres Kapitæler og Baser, var ligesom
Friser, Gesimser, Dør- og Vindueskarme af gullandsk Sten. Paa
Facaden af Pavillonen mod Øst traadte Mursten i Stedet for gul-
landsk Sten.
mange høje og smalle Vinduer,
dannedes af
anden Halvdel mod Volden var fast og klædt med Kobber.
Tækningen blev man klar over, at Taget var for højt, hvorfor Ernst
Brandenburger i Juli 1709 maatte gøre det trekvart Alén lavere.4).
I hvert af Glashusene »hvor Orangeriet er« blev der indrettet
en Fontaine; der tales om Haverne i Orangerihusene, der blev ud-
skaaret Falke af Træ til at skræmme Fugle bort og sat Ovne op,
og under Overskriften »Vejrglas« anføres Udgiften til fire Termometre
til Orangerihusene, hvilket Navn, som den mere moderne Betegnelse
i Begyndelsen af Frederik IV.s Tid afløste den gammeldags: Po-
meranshusene, omend det sidste Navn stadig forekommer i Haand-
værkernes Regnskaber. 5).
Men allerede 1721 maatte Orangerihusene vige Pladsen for det
aller mest moderne, Laurierhusene. Der blev i den Anledning med
en Bekostning af 7608 Rdl. opført et nyt Orangerihus langs den
nordlige Del al den lange Fiskepark; Kobberet toges af Lugerne
paa det tidligere Orangeri og sendtes til Fredensborg og Bygnin-
gen indrettedes nu til Laurierhus. Del nye Orangerihus blev for-
synet med Varmeledninger. 6).
Midterpavillonen, i Christian V.s Tid Lysthuset med fire Knapper,
synes al være bleven gjort mere statelig i 1707—1709 ved Tilbygning af
en Altan. Den har indlaget hele Byeninstens Længde off hvilede
paa en Arkade med fire Søjler af Træ, der var malet som Marmor.
Altanen var forsynet med en Balustrade, som var aldelt ved fire
»Postamenter«, og Ira disse rejste sig atter fire Søjler, som bar det
stærkt fremspringende Tag. I 1707 blev der lagt Gulv; fra Stuen
— hvor der over Kaminen blev sat en Blindramme op til et stort