Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
164 Mod Volden var der 208 Luger, mod Haven lige saa Halvdelen af Taget mod Haven Luger, der kunde lægges paa og tages af, medens den Inden med Lysthuset med de fire Knapper, der nu kom til at danne en Pavillon omtrent i Midten af den lange Bygning, der fra Golers- gade strakte sig næsten hen til Rosenborg Slotsgrav. For Enden af hvert af de gamle Væksthuse blev der opført et nyt Lysthus, en fremspringende Pavillon paa en Sokkel af tilhugne Kampesten, med lavt Tag og et Galleri omkring. Den vestlige Pavillon prydedes paa Fagaden mod Haven af fire Pilastre med to Vinduer og en Dør imellem. Pilastrene, deres Kapitæler og Baser, var ligesom Friser, Gesimser, Dør- og Vindueskarme af gullandsk Sten. Paa Facaden af Pavillonen mod Øst traadte Mursten i Stedet for gul- landsk Sten. mange høje og smalle Vinduer, dannedes af anden Halvdel mod Volden var fast og klædt med Kobber. Tækningen blev man klar over, at Taget var for højt, hvorfor Ernst Brandenburger i Juli 1709 maatte gøre det trekvart Alén lavere.4). I hvert af Glashusene »hvor Orangeriet er« blev der indrettet en Fontaine; der tales om Haverne i Orangerihusene, der blev ud- skaaret Falke af Træ til at skræmme Fugle bort og sat Ovne op, og under Overskriften »Vejrglas« anføres Udgiften til fire Termometre til Orangerihusene, hvilket Navn, som den mere moderne Betegnelse i Begyndelsen af Frederik IV.s Tid afløste den gammeldags: Po- meranshusene, omend det sidste Navn stadig forekommer i Haand- værkernes Regnskaber. 5). Men allerede 1721 maatte Orangerihusene vige Pladsen for det aller mest moderne, Laurierhusene. Der blev i den Anledning med en Bekostning af 7608 Rdl. opført et nyt Orangerihus langs den nordlige Del al den lange Fiskepark; Kobberet toges af Lugerne paa det tidligere Orangeri og sendtes til Fredensborg og Bygnin- gen indrettedes nu til Laurierhus. Del nye Orangerihus blev for- synet med Varmeledninger. 6). Midterpavillonen, i Christian V.s Tid Lysthuset med fire Knapper, synes al være bleven gjort mere statelig i 1707—1709 ved Tilbygning af en Altan. Den har indlaget hele Byeninstens Længde off hvilede paa en Arkade med fire Søjler af Træ, der var malet som Marmor. Altanen var forsynet med en Balustrade, som var aldelt ved fire »Postamenter«, og Ira disse rejste sig atter fire Søjler, som bar det stærkt fremspringende Tag. I 1707 blev der lagt Gulv; fra Stuen — hvor der over Kaminen blev sat en Blindramme op til et stort