Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

167 forstærket med svære Piller og forhøjet op over det let skraanende Tag og afsluttedes foroven med en Balustrade. Allerede 1755 blev der bevilget 11,975 Rdl. til et nyt Tag. De tre Pavilloner synes al være forblevet uberørte af denne Ombygning. 1755 blev Loftsdekorationerne i dem alle forandrede af Stukkaturmestren Gugione og det store ovale Vindue mod Vol- den erstattet af seks almindelige.9). Ligesom tidligere var »Lystkvarteret« omrammet af en lav Mur eller mulig Hæk med de store Marmorkugler paa Piedestaler. Det var prydet med tre, siden fire Fontainer, to i Hovedlinien mod det store Taarn og de to i en Linie lodret paa denne mod Lysthuset med de fire Knapper eller Midterpavillonen. Hovedalleen, der viste lige mod Slottets store Taarn, udmundede nede ved Slotsgraven i en større Plads med de to Kobberløver som Afslutning. Her blev i 1706 opstillet en af Ehbisch udført Herkules af Bly, som senere blev flyttet hen midt i Anlæget (se Thuras Stik S. 160), som i øvrigt var prydet af 52 Positurbørn og 4 store Statuer, en Saturn af gul- landsk, og en Diana, Mars og Venus af Kridtsten.10). Paa den anden Side Slottet, i den lille Have mellem Slotsgraven og Grønne Gang, som nu kaldes Parterrehaven, ses allerede paa Kortet fra 1649 (S. 23) en halvrund Plads, der engang havde været prydet med en Herkulesstatue. Den kaldes i alt Fald endnu 1708, da en ny Herkules var rejst et andet Sted (se ovenfor), Hei kules- pladsen. Nu var den smykket med to al Leonhard Schwabe 1703—1706 i gullandsk Sien udførte legemstore Figurer, som fore- stillede Apolio og Diana, der i 1708 blev malede med Blyhvidt.11). Mellem de to store Alleer laa Bomhaverne, som de kaldes i In- ventarerne, medens de i Regnskaberne i Reglen benævnes »Bosca- gerne«. De var adskilt ved bredere Gange og hvert enkelt ind- hegnet af et rød- og hvidmalet Rækværk. Længst mod Vest, over mod Gotersgade, laa Frederik III.s Irrgarten eller Labyrint med det grønne Lysthus, der i 1709 blev prydet med otte Blybuster af ro- merske Kejsere, som blev sat hver paa sin Pæl rundt om Huset i Stedet for de 1673 (S. 148) omtalte Buster af Potteler; i den næste Karree mellem dette og Hovedalleen, nu den grønne Plaine Ira Porten til Kronprinsessegade op til Slottet, laa Christian IV.s olie- kantede Lysthus i Krumspringet. Dernæst kom Øst for Midterplainen, hvor Borris Laboratorium antagelig havde ligget, og hvor nu Spring- vandet er, »den vilde Plantage« hvis Beplantning deVrigny omtaler.