Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

202 Kongen allernaadigst havde befalet (ved kgi. Resolution af 1. Januar s. A.), at del saakaldte Parterre eller Blomsterkvarteret i Rosenborg Have skulde udskilles fra denne, planeres og indrettes til en Exercer- og Paradeplads, »hvormed allerede er gjort Begyndelsen«. Og 2. Juni s. A. meddeltes det i en kgi. Resolution angaaende forskellige mi- litaire Forhold bl. a., at »Slottet Rosenborg i sig selv og dets Ne- benbygninger samt det for Slotsforvalteren for faa Aar siden opførte nye \ aaningshus skal afgives til et Akademi for Landkadetterne«. Det var de militære Myndigheder, der var ude efter Rosenborg. Opførelsen af den store i Form af et dobbelt F byggede Kaserne paa St. Anne Kirkegaard, der i 1767 endnu var under Arbejde, og Omdannelsen al Rosenborg Slot til Landkadetakademi med tilstø- dende Exercerplads i det gamle Lystkvarter, var Led i General Saint-Germains store militære Organisationsplaner. Men denne An- vendelse af Rosenborg vakte som mange andre af hans ikke altid gennem tænkte og mod tilvante Forestillinger og Traditioner ofte stødende Planer stor Uvillie i indflydelsesrige Kredse. Den kgi. Resolution af 2. Juni kom ikke til Udførelse, og 8. August 1767 blev det ene af Palæerne paa Amalienborg, det Brockdorffske senere Kong Frederik VIILs Palæ, ved kgi. Resolution overladt Landetaten til Kadetakademi i Stedet for Rosenborg. De paabegyndte Plane- ringsarbejder i Lystkvarteret blev standsede og 15. Mai 1768 blev der bevilget 4062 Rdl, til »Parterrets videre Istandsættelse« *). Det militære Angreb paa Rosenborg var for denne Gang afslaaet. Men snart efter viste der sig en ny Fare. Ved de store Restaura- tionsarbejder i 1758 havde man kun haft det allernødvendigste Karnappernes Forlængelse, de udvendige Stentrappers Nedtagelse, Forstærkning af Taarnmure og delvis Fornyelse af Loftsbjælkerne i Taarnene for Øje. Nu mældte en Istandsættelse af Gulvbjælkerne under den lange Sal og al Spiret paa det store Taarn sig som uundgaaelig nødvendig. Hofintendanten havde henvendt sig til Hof- bygmester Anthon om at udarbejde Overslag over Arbejderne og ind- sendte disse til Overbygningsdirektionen, der udbad sig Harsdorffs Betænkning. Og medens denne ikke finder noget at erindre mod An- thons Overslag til selve Reparationerne, kan han ikke billige hans Plan at nedtage Spiret, nedbryde det øverste afTaarnet og der- imod sætte et Gelænder eller Balustrade oven paa dettes sjette Etage. Det vilde efter hans Tanker »være Slottet til mesen o