Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

203 Vansir«, eftersom det uden Spiret ej vilde »beholde nogen Skik, ej heller nogen Sirlighed. Det er overhovedet meget svært i de gotiske og gamle Bygninger at sætte noget til eller tage noget fra deres Dekorationer uden at vansire det hele, da de den fleste Tid er irre- gulære og alt saa participere af irregulær Skønhed, uden at tale om den Højagtelse, man har for disse gamle Bygninger og deres Stiftere, hvilket da allermindst vilde passe sig paa Rosenborg som et Sted, der allerede er bekendt i Verden, og hvis indre Dele indeholder saa venerable Skatte.« 2). Harsdorffs Indgriben frelste Rosenborg fra en barbarisk Ødelæg- gelse. Men hans fortræffelige Indlæg, der har Gyldighed endnu i vore Dage, gjorde ikke Indtryk paa Hofbygmester Anthon, der faa Aar senere fremkom, med Forslag om at tage Børsens herlige Drage- spir ned og sætte en Kuppel paa i Stedet! I Sommeren 1772 blev Taarnet og Spiret gjort i Stand efter de af Harsdorff udarbejdede Forslag, hvorved »Forbindingen i Spiret paa anden Maade kunde forlægges og anderledes indbindes til Taarnets desto bedre Styrke og Varighed«. Samtidig fjærnedes de tunge Marmorfliser paa Riddersalens Gulv, nye Bjælker blev indlagt, da de gamle var raadnet op ved Enderne, og et nyt lettere Gulv blev lagt af Fyrrebrædder, der blev malet med graa Stenfarve 3). Arbejdet med Indlægning af nye Bjælker under Gulvet i »Rid- dersalen«, hvilken Betegnelse først synes at komme i Brug paa denne Tid, kunde ikke gaa for sig, uden at Lofterne i Værelserne i II. Stokværk blev berørt deraf. Hvor — som i Gavlværelserne mod Nord og Øst — Lofterne bestod af Panelværk, gik det let nok med at tage dette ned og sætte det op igen. I de Værelser, hvor Lofterne var med »Blafonds« d. e. med Loftsmalerier paa Lærred, lod disse sig nok tage ned, men da de — ifølge Harsdorffs Udtalelse — var skrøbelige og forfaldne af Ælde, var de ikke værd at sætte op paa ny. Og i Rosen og de to nærmeste Kamre, Garderoberne (S.. 189 Nr. 1 b og c) der endnu prangede med det gamle stukkerede Loft fra Christian IV.s Tid (S. 74), blev Loftet ved Nedtagning uhjælpelig ødelagt. Alle Rummene i II. Stokværk imellem Kron- prinsens Forgemak (S. 189 Nr. 4) mod Nord og den gamle, nu Lredelte Brudesal mod Syd (sstds. Nr. 10 a, b og c), der nu blev benyttet som Sølvkammer, mistede ved denne Lejlighed deres kunstnerisk udstyrede Lofter og fik glatte Gipsdækker i Stedet4). 26*