Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
205
bors Slotsforvalteren, Kommandanten C. A. v. Wilster maatte skyndsomt rømme
sin‘Stadsstue, som Juliane Marie lagde Beslag paa, medens Arveprinsen med
Hustru og Børn log ind paa selve Slottet, for dog allerede Dagen efter at Hylle
Ud "o«S saT kom endelig 30. Marts 1801 den Dag, da Rosenborg for sidste Gang
lukkede sine Døre op som Bolig for Landets Konge Del ™ Budskabet om
at den engelske Flaade havde staaet Sundet ind, der bragte Hoffet til at bryde
op fra Amalienborg med Undtagelse af Kronprinsen, (ler blev paa sil Palæ.
Den sindsyge Konge tillige med Kronprinsessen, hendes Datter Prinsesse Cai o ine
og Hertugen og Hertuginden af Augustenborg med deres Børn log u< paa Ro-
senborg hvor Kongen log Ophold paa Slottet i Stueetagens nordlige Del, egentlig
Dronningens Værdser, medens Kronprinsessen og de øvrige Medlemmer af
Kongefamilien tog ind hos Slotsforvalteren, og Hofmarskallens Hustru Fni
Hauch fik anvist et af Værelserne i Portbygningen (Marskalshuset), hvoi Slots-
forvalterens Fuldmægtig havde Bolig fra 1786. Der blev samme Dag send
Bud til Hofpræsten, Christiani, om at holde Gudstjeneste den paafø gende
Torsdag, som var Skærtorsdag 2. April, men da Kanontordenen begynd e u e
naa Reden blev »Gémaksprædiken« allyst. Ved Lyden af de første Skud, loi-
[æHe! en Samtidig, sprang Kongen ud af sin Seng og løb i Undere op og
ned i Stuen ved Siden af, Christian IV.s gamle Vinlerslue, med del Udbiud.
Vi vinder, vi vinder!
Langfredag blev Gemaksprædiken ligeledes aflyst paa Grund al Slatsi aadel,
som holdtes her i Anledning af Nelsons Forslag om Vaabenstilstand )
Da den engelske Flaade i 1807 atter nærmede sig København, blev Rosen-
bors udset til Bolig for Arveprinsens Børn, men Tanken blev alter opgivet.
Regalierne og det kostbare Guldtoilette blev bragt i Sikkerhed uden lo, Køben-
havn og de‘fleste af de uerstattelige Kunstsager, som opbevaredes paa Slottet,
blev lagt ned i Kældrene. Slottet selv led intet under Bombardementet, uagtet
del laa lige bag en Bastion, der blev stærkt beskudt for al bnnge tre . 01
lerer, som gjorde Englænderne en Del Skade, til Tavshed. Men en Del Bohave
som var Hyllet ud i Slotsgaarden, blev ødelagt af Bomberne, af hvilke de!
mange i Slottets umiddelbare Nærhed ').
Under Rosenborgs skiltende Skæbner i sidste Halvdel al 1700-1 allel
havde Mænd al' gammeldags Tænkemaade sikkert ofte følt det som
upassende, at Kongeslægtens gamle Skatkammer, Absolutismens
Hjærtekammer, hvor Scepter og Krone bevogtedes, saale es e u-
haanden antog Karakter af et offentligt Forretningslokale og al el
Pulterkammer. Da Saint Germains Plan om at Slottet skulde tjene
som Landkadetakademi kom op, udtaltes det straks i Indstillingen
til Kongen, at Regalierne burde flyttes til Christiansborg. 1 anken
blev alter skrinlagt, og Scepter og Krone m. m. blev paa Rosenborg;
men i 1793 er der atter Tale ikke blot om Regaliernes, men om de
manoe Kostbarheders Flytning til Residensslottet, utvivlsomt i Fø-