Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

206 leisen af, at Rosenborg ikke længer var et passende og ej heller noget betryggende Opbevaringssted for dem 8). Det blev heller ikke denne Gang til noget, heldigvis, ti Aaret efter brændte Christiansborg! Regalierne laa fremdeles i god Behold paa Rosenborg, og det er utvivlsomt denne Omstændighed, der bringer Frederik VI. til straks efter sin Tronbestigelse at bestemme, at Ordenshøjtidelighederne i Lighed med tidligere Skik, paa hans egen og paa Christian V.s Fødselsdage fremtidig skulde holdes paa Rosenborg i Riddersalen. Da den store Vindeltrappe maatte forbeholdes den højtidelige Pro- cession, blev der hugget Hul i Lofterne i de tre nederste Kamre i det lille Taarn mod Kongens Have, og en Trappe blev opført her til Opgang for Tilskuerne, som blev tilsagt at møde ved Grønne Bro. Denne blev overdækket og en lukket Gang bygget fra Døren foran Broen og hen til Kongens Trappe, hvorfra de gik ind i det tidligere Kongens Kabinet. Dette mistede ved denne Lejlighed det S. 181 afbildede Loftsmaleri og sin Kamin. I Anledning af disse Forbere- delser som blev meget ilfærdig udført med Arbejde Dag og Nat, blev der sat Jærnstænger i Slottets Vinduer som Sikring mod Indbrud 9). Ordenskapitlerne paa Rosenborg blev ikke, som paatænkt, en fast staaende Institution, men fandt kun Sted nogle faa Gange, sidst paa Kongens Fødselsdag i 1813. Men længe forinden var Rosenborgs Skæbne bleven beseglet. I 1780 blev det bestemt, at det kgl. Mønt- og Medaillekabinet skulde skilles ud fra Kunstkammeret, hvor det tidligere havde haft Plads, og anbringes paa Rosenborg. Aaret efter blev det indrettet i Kongens Garderobe og de tre nærmeste Værelser (S. 189 Nr. 1 b, 8, 9, 10 c), °S i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede blev de lo Gavlvæ- relser (sstds. Nr. 10 a, b) ligeledes overladt Mønt- og Medaillekabinettet, medens Sølvkammeret flyttede over i Værelserne Nr. 5 og 610). Møntkabinettets Anbringelse paa Rosenborg kunde dog forsvares med, at Slottet Ira gammel Tid var el Slags Museum som Ramme omkring de personlige Erindringer om Kongerne og deres Slægt lige li a Christian IV.s Dage. Men Hol- og Stadsrettens Indflytning paa Rosenborg og Henlægning af Trækningen af Klasselotteriet og af forskellige Annuiteter og Obligationer hertil var uden nogen som helst Forbindelse med Slottets Historie og Traditioner. Tanken om Hol- og Stadsrettens Anbringelse paa Rosenborg blev dog snart opgivet, men 11. April 1791 blev Klasselotteriet trukket i »Rosen« lor første Gang. Da Salen i den kvadratiske Form, den havde