Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

216 samlet i Bunke inde i Haven og Springvandsbassinerne opbrudt. 27. April 1787 beordredes endvidere Graven paa Slottets Vestside, mellem dette og den nye Exercerplads tilkastet, mod at de militære Myndigheder »lader udstille det i den Anledning til Rosenborg Slots Sikkerhed for Fremtiden fornødne Antal Skildvagter«. Sam- tidig befaledes det, at Domestikbygningen skulde afgives til Inva- lidehus. En Maaned senere 16. Mai kundgjorde en ny Resolution, at der skulde opføres et Exercerhus i Haven langs Gotersgade i en af Havens prægtigste Alleer. I 1795 skar man bort paa den anden Led, idet det ved Resolution af 11. September blev befalet, al en bred Strimmel mellem Sølvgade og Gotersgade langs Adelgades Baghuse skulde sælges til Byggegrunde. Herved opstod Kronprin- sessegade, der i 1804 blev afgrænset mod Haven ved et Jærngitter med en af Meyn opført Port saml en Række Pavilloner, der agtedes lejet ud til Butikker. I 1806 gik der atter et Stykke fra Haven, idet Brandvæsenets Depotbygning blev opført her (nedrevet 1907) og endelig fik Brøndanstalten det sidste Stykke langs Gotersgade ved Resolution 14. August 183221). Af Udtalelser i Aviserne ser man, hvilken Misfornøjelse disse fortsatte Mishandlinger af Kongens Have vakte hos Københavnerne. Det var ikke blot Beskæringen af denne, baade ved sin Størrelse og Beliggenhed midt i Byens Hjærte enestaaende Park, der klagedes over, det var tillige Vandalisme over for historiske Minder, der fremkaldte Harme og Beklagelse. Som da man i 1793 lod Christian IV.s ottekantede Lysthus rive ned. Det havde i Tidens Løb været Genstand for saa mange Istandsættelser, at det maa have været noget brøstfældigt, men dets Nedbrydelse opfattedes af den offent- lige Mening som et Udslag af Myndighedernes Mangel paa Pietet. Bygningsmaterialerne blev købt af en Brygger Østergaard og anvendt ved Opførelsen af hans nye Gaard i Vimmelskaftet Matrkinr. 160 og 16122). Kongens Have havde, efterhaanden som Københavns Befolkning paa Grund af sin Forøgelse blev trængt tættere og tættere sammen, i Virkeligheden faaet større og større Betydning for Byens Borgere som del eneste Sted inden for Byens for den civile Befolknings utilgængelige Volde, hvor man — ved Siden af Filosofgangen og de overfyldte Kirkegaarde, — kunde trække frisk Luft. Tilstrømningen blev større og større, og Trængselen i Gangene omtales undertiden