Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
og undladt ved Indsætning af nye Sandsten i Karnapperne, — alt,
vel at mærke, efter Worsaae’s Død.
Paa Facaden mod Vest stod de tolv Smedejærnskonsoller tomme,
som Frederik IV. havde ladet gøre til de af ham hjembragte ro-
merske Kejserbuster. 'Busterne var mellem 1781 og 1793 bleven
taget ned og senere anbragt paa Kunstkammeret, hvorfra Worsaae
atter fik dem draget frem og sat paa Plads. Samme Sted land l
han en Blybuste af Christian IV., som blev anbragt i Plan med
Kejserbusterne paa det store Taarn i Stedet for den der lidet pas-
sende Cupido af hvidt Marmor.
Endelig er Kobbertaget blevet fornyet og Taarnene forsynet med
Lynafledere. Af Hensyn til Brandføre blev der efter Christiansborg»
Brand opført Jærntrapper i Trapperummene ved de smaa Taarne
samt anbragt dobbelte Jærndøre for alle Indgange til Kamrene i disse.
Endelig blev der indlagt et System af Vandrør, der fra el særligt
Pumpeværk kunde bringe Vand under stærkt Tryk til Brandhaner
i alle Slottets Etager og til Overrislingsrør i Spirene, saaledes
at Slottet under en Brand i Nabolaget ganske kan overrisles
med Vand.
Da det var lykkedes Worsaae at faa Mønt- og Medaillekabinettel
og Sølvkammerets Beholdning flyttet fra Rosenborg (S. 206) var
alle Rummene i Slottet fra 1867 inddragne under »De Danske
Kongers kronologiske Samling«, som Rosenborg-Museet officielt kom
til at hedde ved ksd. Resolution af 28. December 1858. I Løbet af
O
det følgende Ti-Aar blev de i 1724 af Hensyn til Lunhed og Hygge
anbragte Bræddegulve fjernede. I Stuen blev de afløst al Gulve al
Marmorfliser, nye belgiske i Christian IV.s Forstue, gamle i Arbejds-
værelset (fra Frederiksberg Slotskirke), i Sengekammeret (dels her-
fra og dels fra Roskilde Domkirke) og i Christian V.s Sal (fra Fre-
deriksberg). Den ophøjede Flade foran Kaminen her, af slebne
Fliser fra Pladsen foran Alteret i Frederiksberg Slotskirke, skyldes
sikkert Tilstedeværelsen af de to ejendommelige Sølvvarmebakker fra
Christian V.s Tid, i Forbindelse med en uhjemlet Tradition om
denne Sal som Spisesal. I Christian V.s Taarnkammer blev den
1809 anbragte Trappe til Riddersalen atter fjernet. Den lille »Do-
mestiktrappe« fra 1759 (S. 197) var alt tidligere bleven taget bort.
Men medens her de skiftende Tider havde præget Værelserne i
historisk Rækkefølge — Christian IV.s de fire første, Frederik III.s
det femte og Christian V.s det sjæLte Værelse, — stillede Forholdet sig