ForsideBøgerRosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
223 og undladt ved Indsætning af nye Sandsten i Karnapperne, — alt, vel at mærke, efter Worsaae’s Død. Paa Facaden mod Vest stod de tolv Smedejærnskonsoller tomme, som Frederik IV. havde ladet gøre til de af ham hjembragte ro- merske Kejserbuster. 'Busterne var mellem 1781 og 1793 bleven taget ned og senere anbragt paa Kunstkammeret, hvorfra Worsaae atter fik dem draget frem og sat paa Plads. Samme Sted land l han en Blybuste af Christian IV., som blev anbragt i Plan med Kejserbusterne paa det store Taarn i Stedet for den der lidet pas- sende Cupido af hvidt Marmor. Endelig er Kobbertaget blevet fornyet og Taarnene forsynet med Lynafledere. Af Hensyn til Brandføre blev der efter Christiansborg» Brand opført Jærntrapper i Trapperummene ved de smaa Taarne samt anbragt dobbelte Jærndøre for alle Indgange til Kamrene i disse. Endelig blev der indlagt et System af Vandrør, der fra el særligt Pumpeværk kunde bringe Vand under stærkt Tryk til Brandhaner i alle Slottets Etager og til Overrislingsrør i Spirene, saaledes at Slottet under en Brand i Nabolaget ganske kan overrisles med Vand. Da det var lykkedes Worsaae at faa Mønt- og Medaillekabinettel og Sølvkammerets Beholdning flyttet fra Rosenborg (S. 206) var alle Rummene i Slottet fra 1867 inddragne under »De Danske Kongers kronologiske Samling«, som Rosenborg-Museet officielt kom til at hedde ved ksd. Resolution af 28. December 1858. I Løbet af O det følgende Ti-Aar blev de i 1724 af Hensyn til Lunhed og Hygge anbragte Bræddegulve fjernede. I Stuen blev de afløst al Gulve al Marmorfliser, nye belgiske i Christian IV.s Forstue, gamle i Arbejds- værelset (fra Frederiksberg Slotskirke), i Sengekammeret (dels her- fra og dels fra Roskilde Domkirke) og i Christian V.s Sal (fra Fre- deriksberg). Den ophøjede Flade foran Kaminen her, af slebne Fliser fra Pladsen foran Alteret i Frederiksberg Slotskirke, skyldes sikkert Tilstedeværelsen af de to ejendommelige Sølvvarmebakker fra Christian V.s Tid, i Forbindelse med en uhjemlet Tradition om denne Sal som Spisesal. I Christian V.s Taarnkammer blev den 1809 anbragte Trappe til Riddersalen atter fjernet. Den lille »Do- mestiktrappe« fra 1759 (S. 197) var alt tidligere bleven taget bort. Men medens her de skiftende Tider havde præget Værelserne i historisk Rækkefølge — Christian IV.s de fire første, Frederik III.s det femte og Christian V.s det sjæLte Værelse, — stillede Forholdet sig