Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

248 Hr. Karl Madsen malede af Louis van Brussel. 10) Historisk Tidsskr. 6 R. IV. S. 712—721. (Se iøvrigt Henvisning Nr. 18). Naar Ogier (S. 98) meddeler, at den Vinde, som Kongen brugte lil at vinde Slotsbroen op og ned med, stod i hans Sovekammer, følger deraf, al Christian IV. en Tid har brugt sin Forstue, hvor Vinden bevislig stod, til Sovekammer, hvilket ogsaa fremgaar af Udtryk i Resens Atlas I. 506, at Kongen fra sin Seng kunde lade Broen gaa op og ned. Der synes ogsaa al gøres Forskel paa Kongens og Fru Vibekes Sovekammer. Spørgs- maalet bliver da, om Christian IV. er død her i denne Stue, hvor Balsameringen af hans Lig og hans castrum doloris synes at have lundet Sled. Hans Rostgaard, der vidste god Besked, bruger i sin Tegnebog (Danske Magas. 3 R. I. S. 259) det tvetydige Udtryk, al Kongen døde i Vintergemak, hvilket kan betyde Stueetagen i Almindelighed, og hans daglige Opholdsværelse, Arbejdsværelset, i Særdeles- hed. Pontoppidans langt senere Udtalelse (1760) Orig. Hafn. S. 269, al han døde i el lidet Gemak paa nordre Side, er sandsynligvis Kilden lil Fablen om, al Christian IV. døde i Taarnkammeret. n) Metalrøret viste lodret op og ned i Murværket. Forfatteren lod et Stykke bryde ud, som findes paa Slottet; det maaler 470 mm. i Diameter med 70 mm. lykke Vægge og en Rørvidde paa 330 mm. 12) Will. Hornbolt, Malerregnskab, R. A. Afregninger XII. 6. 1. Nr. 5, 1648 Marts 2.: Oven ved Hertug Frederiks Gemak, Forstuen, Dørene med Oliefarve sort og rødl om Væggene og Dønikeværket hvidt gjort og Trail leværket med Vindueskarmene med Oliefarve sort anstrøgen og neden omkring med sorte Lister, derfor 3 Rdl. 1649 Marts 14.: For Glaskammeret en Dør med Karmen med Oliefarve rødt anstrøgen. End for (o: foran) det store Gemak, med Lønen og Vindeltrappen (o: Gangen m. Vindeltrappen i den tidligere »Hemmelighed« ved Taarnet, se S. 35 Nr. 7, foran det store Gemak, nemlig Rosen) trævis anstrøgen og de G ad de ri Piller imellem begge Gemakker (neml. S. 36 Nr. 1 og 10) med Oliefarve rødt anstrøgen, derfor 5 Rdl. Sammes Regnskab. R. A. Afregn. XII. 6. 3. Nr. 3. 1654 April 17.: Nok i det røde Lossement*) (S. 35 Nr. 1) alle Skilderierne aftoet og renseret og i Vinduerne med Oliefarve rødt og blaat udbedret. Oven omkring paa Muren en graa Lisle gjort, neden omkring ogsaa en graa Liste gjort. To Døre med Oliefarve rødt anstrøgen paa begge Sider, et Skab med rødt og blaat gjort. Paa Skorstenen ogsaa blaat gjort og udbedret med Farver. I det lidet Sekret (S. 35 Nr. 13.)**) omkring graat gjort og i Gangen to Døre Oliefarve rødt anstrøgen og et Portal med det Trægadderværk og Vindueskarmene alt med Olie rødt gjort. Og det Traille værk i samme Gang med Limfarve rødt gjort. Over Døren en Spids af Durchgehrochen rødt gjort, derfor 8 Rdl. Sstds. Nr. 7: 1655 Mai 21. Hvidtet Forgemakket (□: Gangen S. 35 Nr. 2) for den »Bunte Sal« og rødt malet over Dørene og anstrøget Tralværket, derfor 3 Rdl. 13) Indskrifterne***) paa Baandene, der omslynger Obeliskerne i de to *) Den tidligere for denne Sal benyttede Betegnelse: Forstuen ved Hertug Frederiks Gemak kunde ikke bruges efter 1648. **) Ved den i Sommeren 1914, efter at de første seks Ark af denne Bog var trykte, foretagne Gennembrydning af Muren, viste det sig, at der fra Rosen oprindelig havde ført en Dør ind til »Hemmeligheden« Nr. 13; den paa Grundplanen S. 35 viste Dør herfra ind til Nr. 12 blev først brudt ud under Christian V. ***) De tre af disse har været Genstand for Overmalinger og Opfriskninger og deraf følgende Forvanskninger, der umuliggør deres Tydning.