Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
Hr. Karl Madsen malede af Louis van Brussel. 10) Historisk Tidsskr. 6 R. IV.
S. 712—721. (Se iøvrigt Henvisning Nr. 18). Naar Ogier (S. 98) meddeler, at den
Vinde, som Kongen brugte lil at vinde Slotsbroen op og ned med, stod i hans
Sovekammer, følger deraf, al Christian IV. en Tid har brugt sin Forstue, hvor
Vinden bevislig stod, til Sovekammer, hvilket ogsaa fremgaar af Udtryk i
Resens Atlas I. 506, at Kongen fra sin Seng kunde lade Broen gaa op og ned.
Der synes ogsaa al gøres Forskel paa Kongens og Fru Vibekes Sovekammer. Spørgs-
maalet bliver da, om Christian IV. er død her i denne Stue, hvor Balsameringen af
hans Lig og hans castrum doloris synes at have lundet Sled. Hans Rostgaard,
der vidste god Besked, bruger i sin Tegnebog (Danske Magas. 3 R. I. S. 259) det
tvetydige Udtryk, al Kongen døde i Vintergemak, hvilket kan betyde Stueetagen
i Almindelighed, og hans daglige Opholdsværelse, Arbejdsværelset, i Særdeles-
hed. Pontoppidans langt senere Udtalelse (1760) Orig. Hafn. S. 269, al han
døde i el lidet Gemak paa nordre Side, er sandsynligvis Kilden lil Fablen om,
al Christian IV. døde i Taarnkammeret. n) Metalrøret viste lodret op og ned
i Murværket. Forfatteren lod et Stykke bryde ud, som findes paa Slottet; det
maaler 470 mm. i Diameter med 70 mm. lykke Vægge og en Rørvidde paa 330 mm.
12) Will. Hornbolt, Malerregnskab, R. A. Afregninger XII. 6. 1. Nr. 5, 1648
Marts 2.: Oven ved Hertug Frederiks Gemak, Forstuen, Dørene med Oliefarve
sort og rødl om Væggene og Dønikeværket hvidt gjort og Trail leværket
med Vindueskarmene med Oliefarve sort anstrøgen og neden omkring med
sorte Lister, derfor 3 Rdl. 1649 Marts 14.: For Glaskammeret en Dør med
Karmen med Oliefarve rødt anstrøgen. End for (o: foran) det store Gemak,
med Lønen og Vindeltrappen (o: Gangen m. Vindeltrappen i den tidligere
»Hemmelighed« ved Taarnet, se S. 35 Nr. 7, foran det store Gemak, nemlig
Rosen) trævis anstrøgen og de G ad de ri Piller imellem begge Gemakker
(neml. S. 36 Nr. 1 og 10) med Oliefarve rødt anstrøgen, derfor 5 Rdl. Sammes
Regnskab. R. A. Afregn. XII. 6. 3. Nr. 3. 1654 April 17.: Nok i det røde
Lossement*) (S. 35 Nr. 1) alle Skilderierne aftoet og renseret og i Vinduerne
med Oliefarve rødt og blaat udbedret. Oven omkring paa Muren en graa Lisle
gjort, neden omkring ogsaa en graa Liste gjort. To Døre med Oliefarve rødt
anstrøgen paa begge Sider, et Skab med rødt og blaat gjort. Paa Skorstenen
ogsaa blaat gjort og udbedret med Farver. I det lidet Sekret (S. 35 Nr. 13.)**)
omkring graat gjort og i Gangen to Døre Oliefarve rødt anstrøgen og et
Portal med det Trægadderværk og Vindueskarmene alt med Olie rødt
gjort. Og det Traille værk i samme Gang med Limfarve rødt gjort. Over
Døren en Spids af Durchgehrochen rødt gjort, derfor 8 Rdl. Sstds.
Nr. 7: 1655 Mai 21. Hvidtet Forgemakket (□: Gangen S. 35 Nr. 2) for den
»Bunte Sal« og rødt malet over Dørene og anstrøget Tralværket, derfor
3 Rdl. 13) Indskrifterne***) paa Baandene, der omslynger Obeliskerne i de to
*) Den tidligere for denne Sal benyttede Betegnelse: Forstuen ved Hertug Frederiks Gemak
kunde ikke bruges efter 1648.
**) Ved den i Sommeren 1914, efter at de første seks Ark af denne Bog var trykte, foretagne
Gennembrydning af Muren, viste det sig, at der fra Rosen oprindelig havde ført en Dør
ind til »Hemmeligheden« Nr. 13; den paa Grundplanen S. 35 viste Dør herfra ind til Nr. 12
blev først brudt ud under Christian V.
***) De tre af disse har været Genstand for Overmalinger og Opfriskninger og deraf følgende
Forvanskninger, der umuliggør deres Tydning.