Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

249 Sales Loftsdekorationer er i den Bunte Sal (S. 35 Nr. 4): 1) Omnia pingwedine (!) stillent (Al Ting dryppe af Fedme!) 2) Laudabilis gratitudo accepti; i Brude- salen (S. 35, Nr. 10): 1) Musarum concinna sil harmonia nostra (Vor Samstem- ning være som Musernes Sang!) 2) Pomonam cereremque divam olim, con- concordiam pacemque aimam cuncta superantem opiatas en hortulanas 3) Regna lirmat pietas (Fromhed styrker Kongedømmet.) 4) In fru: te dante colligent be: benignus est Dominus per hic et laudabilis nimis et ecce omnia bona ut gaudium vestrum sit plenum. u) R. A. Afregninger XII. 9. 2. Nr. 2. 15) Det kgl. Kunst-Kammer paa Christiansborgs Slot samt Rosenborg Slots Inventarium fra højstsalig Kong Christian V.s Tid samlet v. H. Holck. S. 92. 16) Chr. IV. eghd. Breve III. 273. 17) Chr. IV. eghd. Breve I. 353. 18) Det er denne Bro, som Chr. IV. ved en sindrig Mekanisme kunde lade gaa op og ned fra det nærmeste Værelse paa Slottet, nemlig hans Forstue. Prinsen af Anhalt omta- ler den (S. 90—91) og senere Ogier (S. 98). Den fandtes endnu i dette Værelse i 1698 (se Holck, anførte Bog 125). Under Frederik IV. er den bleven kasseret og magasineret i det Runde Hus ved Stalden, hvorfra den blev solgt ved Auk- tion 1738, se Specific. paa Afgang af Inventar-Sager paa Rosenborg 1731 —1744 S. 24 Nr. 5. 19) Ved Uddybningen til Boulevardbanen i 1913 kom de sten- satte Sider af denne Grøft eller rettere Kanal for Dagen. 20) Chr. IV. eghd. Breve V. 293 og 372. 21) Udgiverne af Chr. IV.s eghd. Breve er ved Brevet af Begyndelsen af November 1622 (I. 353) kommen til det Resultat, at de lo Billeder, som staar paa et Fundament i det Kvarter, som skal opfyldes, er de af Peter Griffel i 1622 modellerede (se Friis’s Saml. S. 267 og Chr. IV. eghd. Br. I. 192 og 352), af hvilke del ene er »siddendis, som holder begge Hænder paa een Fod«, det andel »et Billede af Matherie«. Dette kan næppe være rig- tigt; ti da Kongen først 1. November giver Ordre til, at der skal akkorderes med Bøssestøberen oin al støbe dem, kan han umuligt i et Brev, skrevet ikke fjorten Dage senere, omtale dem som staaende paa deres Fundamenter. Det synes, som om i alt Fald den ene af disse Statuer før eller senere er havnet i Haven, ti den ene »siddendes, som holder begge Hænder paa een Fod«, er vist den samme, som den der 1716 (Partikulær. Kmr. Ril 87) omtales som »det Billede, der piller Tæer«, og som i dette Aar fik en ny Fod af Sten. 22) Vill. Horn- bolts Malerregnskab R. A. Afregn. XII. 6. 3. Nr. 3. 1654 26. Maj: Omkring Linden en ganske Del Træværk med buntet Farve ställeret, derfor 41/2 Rd., samme Rgskb, Afregn XII. (5. 4. Nr. 10. 1657 April 20.: En Dør for Linden med Oliefarve rød anstrøgen, 2 fr. 23) Allerede under Christian III. var der indrettet en Vandkunst i København paa det Sted, der endnu bærer Navn deraf. At del var en mekanisk Indretning, ved hvilken Vandet hævedes op i den nødvendige Højde, og ikke blol en Opstuvning af Vandet i Mølledammen, ses af en kgl. Ordre af August 1539 til Lensmanden Peder Godske om at sende »Heste til den Vandkunst med Seler og Redskab, sammeledes Foder, Hø og Havre til samme Heste. Og skulle Borgmestrene selv beskikke og bekoste den Karl, som dem skal drive og røgte«. Der har altsaa været en Hestegang, uden Tvivl i Forbindelse med el Vandhjul, hvorved Vandel kunde bringes op i Højde. I 1558 paatog den sachsiske Bygmester Hans v. Diskow sig at lære Mester Lydke paa Vandmøllen »en Kunst at gøre, al man kan med to Karle eller to Okser drive Vandet saa højt op paa Slottet, som Behov gøres«. (Se Larsen: Aktstykker til Kbhvn.s Befæstnings Historie S. 96, 97, 98). I Begyndel- 32