Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

250 sen af det følgende Aar maatte imidlertid Statholderen i København meddele Hans v. Diskow, der var paa Rejse i Sachsen (se Friis’s Saml. S. 277—278), at Vandkunstneren Mester Mathias var død og havde efterladt sig en Skabelon (Model) til en Vandkunst, som ingen kunde linde ud af, hvorfor Kongen øn- skede en anden Vandkunstner. Mester Mathias Møller, ogsaa kaldet Mads paa Vandkunsten, havde afløst Mester Lydke, der havde faaet sin Afsked og siden klagede over sin store Armod, »siden han var kommen af med Vandkunsten og Vandmøllen«. Se Kancell. Brb. 1566—1570 S. 169 og Kbhvn.s Dipi. I. 523 og IV. 615 og 647. En Vandkunst, som Frederik II. 1580 havde ladet indrette i København, sagtens da man ikke kunde faa Hans v. Diskow’s til al virke, som den skulde, kostede ikke mindre end 3000 gi. Dir. (Kancell. Brb. 1580— 1583 S. 207). Samtidig lod han opsætte en Vandkunst i Odense, og 21. Juni 1580 spørger han, hvor meget Træ der behøves til en Kumme og tre Poster (Pumper) hertil, samt hvor meget Tømmer der behøves til en Kumme om den Post, han vil indrette paa Markedet i Odense (sstds. S. 103). I 1583 hedder det (S. 613), at Vandkunsten skal indledes baade i Bryggers og Stegers paa Kronborg. Med Ordel Vandkunst betegnes altsaa her, som ofte ellers, ikke alene Vandtaarnet eller Pumpeværket, men tillige del hele Syslem al Rør og Ledninger. Naar Philip Hainhofer i 1617 (Baltische Studien z. d. Pommerschen Gesch. II. 123) fortæller, at Vandkunsten ved Slottet i Berlin staar op til en af Altanerne, kan del betyde enten det eller det andel. Om den Fuldkommen- hed, Datidens Ingeniører havde naaet paa dette Omraade herhjemme, utvivl- somt væsentlig ved Christian IV.s Bistand, vidner Vandledningsarbejderne paa Frederiksborg, hvor Vandet ikke blot sprudlede frem i høje Straaler i det store Neptunspringvand i Forgaarden men tillige i Sølvbrønden i et af Værelserne paa 1. Sal og i Kokkenerne og endelig førtes til Krybberne i Staldene. I Paul Hentzners Itinerarium Germaniae & Galliae, Norimbergae 1629 pag. 587 sq. be- skrives Vandkunsten eller Vandtaarnet i Augsburg: »Videtur qvoqve machina trusabilis, ubi per tubos plumbeos aqua in altum truditur et in qvoddam re- ceptaculum recipitur, ex quo denique aqua per totam urbem perducitur, vulgo der Wasserthurm appellatur«. Hvad enten Vandet blev drevet til Vejrs ved et Vandhjul eller ved et Pumpeværk, maa der i en vis Højde have været anbragt en Beholder (receptaculum), hvorfra Vandet førtes ud i Ledningerne, og man fristes til at spørge sig selv, om ikke et af Lofterne i Vandmølletaarnet paa Vandkunsten har baaret den nødvendige Beholder. Af det foregaaende vil del ses, at det er urigtigt, naar Augsburgeren Conrad Eisenbiirger i Donndorf: Ge- schichte der Erfindungen (1818) siges 1624 at have opfundet Vandtaarnet, der beskrives som »ein Wasserhaus nebst einem Rade, wodurch alle Minuten drei Eimer Wasser 100 Schuh hoch getrieben wurde«. 24) Chr. IV. eghd. Br. I. 275. 25) Tagebuch Christian des jungern, Furst zu Anhalt, Leipzig 1858 . 26) Friis’s Samlinger S. 49—50. — Al Hesten og Løven 1643 ved Bryllupsfestlighederne stod foran Slotlel i Gluckstad, fremgaar af et Digt af Præsten i Wedel Johan Rist, som er trykt i Uddrag i Neues Staatsburg. Magasin I. p. 300 med Overskrift: »Auf das kunstreich gegossenes kuplernes Bildnisz des ringenden Löwen und Pferdes, welches vor dem königl. Hause Gluckstats stehet aufge- richtet«. 27) Alardus meddeler i Res Nordalbingicae I. p. 1969 note 61, al Frederik III. ifølge sin Gemalindes Bønner eller al være kommen paa Tro- nen lod Gruppen føre til København og opstille i Rosenborg Have. Se Forf. s