Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

260 vorstellet« 1707, 21. Mai. — Frederik Ehbisch Ornamentet paa Væggen over Indgangsdøren 32 Rdl. 8 Skiil. 1707, 21. Mai. Ang. Udgifterne til Stukkatur- rammerne, Kartoucheværket og de flade Relieffer i Salens Loft, som ikke lader sig specialisere i Regnskaberne, se 1706 og 1707 passim. — Krock for fire Platfonds til Salen 400 Rdl. 1709 Bil. 180, Vaabnet under Loftet stafleres og forgyldes af Joh. Monckenberg for 106 Rdl. 1709, Bil. 172. — 53) Om Ind- retningen af Glasværelset, se Friis: Bidrag til Dansk Kunsthistorie, S. 52 fg. — 54) P. K. B. 1718 Bil. 73. Ved en Trykfejl i Holch’s Rosenborg Inventar fra 1698 S. 123 er Overskriften Dronningens Gemak kommet til at staa over Christian IV.s Skab i Stedet for efter. Christian IV.s Skab er nemlig det store, senere i tre Rum afdelte Vægskab i Stengangen eller Galleriet mellem Kongens og Dronningens Gemakker. I sin Piece om »Minderne om Søslaget paa Kolbergerheide« (Kbhvn. 1890) S. 5 fg. har Dr. Brock ikke været opmærksom paa denne typografiske Fejl, men opfattet Christian IV.s. Skab som et af Vægskabene i Dronningens Gemak (Chr. IV.s Forstue), uagtet han selv rigtig tilføjer, at disse Genstande — nemlig Christian IV.s Dragt, som han bar, da han blev saaret i nævnte Slag, samt Sengetøjet, som han døde i, med Sengeomhæng og forskellige større og mindre Skrin m. m. — »umulig have kunnet faa Plads i Skabene med deres nuværende Dybde«, men han har ikke haft Øje for, at disse Vægskabe, som optager hele Dybden af Skillerummet mellem Forstuen og Vinterstuen (Arbejdsværelset), umulig kan have haft større Dybde og følgelig aldrig har kunnet rumme disse Ting. Det er dette Skab i Stengangen, som i 1718 blev indrettet til Porcellainsskab, ved hvilken Lejlighed Christian IV.s Tøj og Skabets øvrige Indhold blev anbragt i Klædekammeret, Taarnkammeret over Kammeret med det venetianske Glas, som indtil disse Klæder blev lagt herop, havde heddet »Tapetserikammeret«, se S. 188 Anm. — 55) »Holsteinische Korrespondentz« 1721, August. — Vinduesskodder P. K. B. 1723, Bil. 109; Kontrakt om Forandring af Værelser 1724, Bil. 151 —163. — 56) P. K. B. 1727, Bil. 482, 498. — 57) Sejldug spændes over Trappen P. K. B. 1727, Bil. 470, 472. Elevator afløses af Trappe 1735, Bil. 80; 1736, Bil. 15 — 58) Dronningens Havestue P. K. B. 1746, fol. 146; 1747, Bil. 377. Regaliekanimer og Grønne Kabinet 1764, Bil. 127. — 59) P. K. B. 1708 Bil. 287, 296. — (i0) Lad til Vin- stykkerne P. K. B. 1716, Bil. 92. — Den gamle Rhinskvin, Museum 1896, II. 83. — 1742, Bil. 145. — 61) Overmaling P. K. B. 1705, August; 1706, Januar. — Kobbertag 1712, Bil. 115; Taarnene var endnu 1772 skiferdækkede. — Køkken- bygningen 1757, Bil. 97; Ringmuren 1704, 11. Mai—6. September; 1738, Bil. 22; Muren mellem Slot og Marskalhus 1707, 18. September; 1721, Bil. 253 ned- brødes, Worsaae 25 Aar ved Rosenborg, S. 16. — Nyt Lysthus foran det store Taarn 1707, Bil. 280. — Flisetrappe til Grønne Bro, Apparellerne 1708, 8.—24. September; 1758, Bil. 194; 1760, Bil. 89; 1763, Bil. 120; 1764, Bil. 110. — 62) Vandhus ud over Slotsgraven 1707, Bil. 280, Worsaae, S. 4. — Rækværker og Bolværker 1739, Bil. 27, 279; 1740, 174, 180; 1768, 121 o. a. St. — 63) Kejser- busterne Invent. 1718, S. 589 (Rbg. Arkiv). — Satyrbilledet 1731, S. 533 sstds.— 64) P. K. B. 1758, fol. 30 og Læg mærket Kgl. Ordres; 1759, Bil. 101—102. — 65) P. K. B. 1758 fol. 30. — 66) P. K. B. 1759, Bil. 110—123. — 67) Port- bygningen P. K. B. 1760, Bil. 125. — Brolægn. 1765, Bil. 102, Lygterne 1760, Bil. 112, 120. — Vandkumme og Post 1714, Bil. 68. — 68) Ridderkapitel m. Taffel, Nye Tidender 1707 Mai, 1714 Oktober, 1717 Juni, 1722 April. 1722