Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

264 hertil, én Vindovn i Muren med Rør og Tromle, en Jærn-Ildskuffe og en Jærn-1 Idkiste. Officerens Værelse, mod Syd, var lige saa spartansk, dog kom der se- nere el Fyrretræsskab under Vinduet. — Ved Vagtens Forøgelse i 1789 blev disse to Rum slaaet sammen til een Corps de garde, og det ene af de af Hofdamerne lidligere beboede Værelser paa Portens Vestside blev anvist Befalingsmanden. (Invent. 1794 S. 225 fg.) I 1831 blev Corps de garden Dyttet over i det andet af de tidligere Hofdameværelser, og den gamle Vagts tue blev paa ny delt i to Rum, hvoraf det ene benyttedes som Arrest for Livjægerne, det andet for Stu- denterne; her sad saaledes de Misdædere, som i 1842 »havde sla’et til Kongens Buste« (Broek: III. S. 147 fg.). I 1886 blev Vagten flyttet over i Stueetagen paa Østre Side Porten paa ny. Det lille Køkken, Køkkenet ved Officerens Kammer, omtales P. K. B. 1715 Bil. 76 og 1717 Bil. 282. 5. 110. Det var 1618 og ikke 1615, at Christian IV. sendte Kakkelovne over til sin Søster Dronningen af England: Rtmrgsk. 1618, 23. November. Givet Lyder Stadtz, Pottemager, hans bevilgede Betaling og Arbejdsløn for Hs. kgl. Majst’s egne Ovne han nu udstafleret haver med hans egne Kakkelpotter af Leer, som siden efter kgl. Majst’s egen naadige Befaling er bleven forsendt til England ... 45 Rdlr. 16 Skiil. Rt mrgsk. 1620, 3. Mai. Bjørn Bentzen, Pottemager, har været i England 1618, 4. September til 1619, 19. Juli for at sætte de Jærnovne, han førte med sig over, op hos højsal. Dronning Anna. Til S. 111. »Skansen« laa paa venstre Haand fra Vagten — altsaa paa Østsiden paa Bastionen mod Nord. P. K. B. 1768 fol. 24. 7. 128. Spejlglassene i Spejlværelset er liere Gange blevet fornyet. 1717 blev Bænkene i Vindueskarmene belagt med Spejlglas og Kantningslisterne forgyldt. P. K. B. 1717 Bil. 112. 8. 146. 1664—1665 blev der lagt »fersk Springvand« ind til Rosenborg fra Eindrup Sø af Lorents Weiskopf, kgl. Majsts. Mekanikus. Rtmrgskb. — Tyve Aar senere var det ingen ringere end selve Ole Rømer, der forestod Arbejdet med en ny Indlægning sammesteds fra (Overkmjkr. Rgskb.). — Det ferske Vand førtes ved Hjælp af Sejldugsslanger gennem Stadsgraven og Slotsgraven, GI. Registr. 255, Oktober 1703. P. K. B. 1730, Bil. 124, Allerede 1714 var Springvandet foran Slottet nedlagt, se P. K. B. 1714 Bil. 68. 9. 148. Ved Regnskaberne 1699—1702 (GI. Registr. Danske Saml. 253) ligger en Seddel uden Tidsangivelse: Vorteignelsze paa di store bilder som staar udi Løstquartererne: 6 store bilder, 20 Stenerne Kugler at fernitze, 2 Pyramider med bilder (malede?) og 2 som er af gehauen Stein. S. 171. »Krumspringet« kaldes i Slutningen af 1700-Tallet Christians-Boscagen (saaledes 1797 i Rosenborg Haves Inventar). S. 181. Foruden Dronningens Kabinet blev endnu tre andre Værelser paa Slottet betrukne i 1714 af Tapetserer Schalcks Enke. 1) Sengekammeret med grønt og rødt stribet Mor, 2) Christian IV.s Taarnkammer med grønt og guld- blommet Mor og 3) Glaskammeret med grønt Damask. Dette blev 1902 fornyet, men i de to andre Kammere findes de nævnte Tapeter endnu. (P. K. B. 1714 Bil. 64).