Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

265 5. 182. Puder-Kammeret nævnes første Gang i Rgskb. P. K. B. 1736 Bil. 19. 6. 190. I Forbindelse med Rumforandringerne i 1724 paa 1. Sal, hvorved bl. a. »Rosen« blev delt i en større Midtersal med et et-Fags Værelse paa hver Side, blev der opført en Skorsten i det marmorerede Gemak »fra Grunden«, som det udtrykkelig hedder i Rgskb. (P. K. B. 1724 Bil. 161), nemlig fra Stuen op til 1. Sal. Herfra var der fra gammel Tid Skorsten til den store »Allabast- Kamin«, den havde staaet i Rosen mellem Døren til Spejlværelset og Vinduet i det fraskilte Rum tilvenstre, som ses i Muren paa Planen S. 226. For at kunne opvarme det nye Værelse til venstre har man grebet til den ejen- dommelige Udvej at benytte et gammelt Skabsrum i Muren under Vinduet — det var ved yderligere Udhugning i dette Rum (1914), at den nye Ydermur, Skalmuren, paa Planen angivet ved fuld sort Farve, blev paavist (se sstds.), lægge Rør igennem det og føre en Røgkanal derfra gennem Muren til højre ind til Skorstenen. Rummet under Vinduet saa vel som selve Røg- kanalen var endnu sodsværtede. 7. 118. Det øverste Kammer i Taarnet mod Kongens Have, gi. Kaarde- kammer, samt Rustkammeret og Kunstgeværkammeret i det store Taarn benyttedes som Rustkammere til ind i Christian VI.s og Frederik V.s Tid. I Januar 1732 afleveredes alle Skydevaabnene fra det første og hele Kunstgevær- kammerets Indhold fra Rosenborg og i 1758 24. Mai de tilbageblevne blanke Vaaben fra Rustkammeret og hele Indholdet af gi. Kaardekammer til det kgl. Rustkammer. Se Inventar 1731, S. 462, 471, 514. 8. 159 og 214. Det er mulig Rygterne om »Skatten paa Rosenborg«, der endnu spøger i den kgl. Resolut, af 1781, 18. Oktober ang. Slotsgravens Op- fyldning. »Og paaagtes tillige under Arbejdet om under den førommeldte Bakke, der anvendes til Opfyldning, skulde findes nogen saadan Skat, som Rygtet efter Kommandantens Beretning skal ville sige«. 9. 166 fg. 1751 forærede Kongen Overhofmarskallen, Greve A. G. Moltke de »Skilderier og Platfonds, som befinder sig udi de Rosenborger Pafilions ved Laurierhuset« i alt 119 Skilderier og 6 Platfonds (Friis Saml. S. 116 fg.) Denne Udrensning staar formodentlig i Forbindelse med de S. 167 øverst omtalte Forandringer i Loftsdekorationerne før 1755. S. 179. Gotersgaden ses først at være bleven brolagt i 1708. Kongen bekostede Halvdelen af Stenbroen til Midten af Gaden langs Rosenborg Have op til Volden (P. K. B.). Staden paatog sig Brolægningen for den anden Halvdels Vedkommende »paa Ansøgning af den reformerte Menighed, især for Enkedronningens Skyld, der passerer der iblandt (d. v. s. af og til) naar der prædikes«. O. Nielsen, Københavns Hist. u. Frederik IV., S. 359. Kongens Del af Stenbroen blev gjort i Stand 1766, og s. A. blev Sølvgade brolagt for første Gang (P. K. B. fol. 25), ligeledes langs Haven og ud til Gadens Midte. Først nu ved Kasernens Opførelse føres altsaa Gaden helt ud til Volden (se S. 175). S. 186. At de af Coffre udførte Malerier har behandlet de nævnte Emner fremgaar af Rostgaards Vers (1705). I. Vornedtvangs Afskaffelse 1699, — IL Den staaende Land-Militz i Danmark 1701, — III. Land-Dragonernes Ind- rettelse i Danmark 1702. — IV. Den altid færdige Søe-Rustning i begge Riger 1704 (C. Andersen: Rosenborg in 4to, 2. Udg. 1875, S. 99). 34