Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

14 I Magisiratens Instruks for Byens Kæmner af 1. Maj 1620, i hvilken der tales om Jordskylden af de Ejendomme, der er bortsolgt fra Byen, nævnes udtrykkelig disse Haver og Jorder som »bortskal- lede til« d. v. s. bortsolgte til »Byens Grave, Skanser og Volde, hvor Behov gjordes, at forvide og forbedre«.3) For at blive i Stand til at foretage en saadan »Forvidelse og Forbedring« — d. v. s. Udvidelse baade i Højden og Drøjden, Bredden og Dybden af Byens Volde og Grave — maatte Kongen i alt Fald kunde raade over en Bræmme af Jord paa den anden Side Byens Grav, — ti om en Udvidelse paa Bysiden kunde der ikke være Tale — en Bræmme, der i Bredde svarede til Voldens og Gravens forøgede Gennemsnit. Naar det nu ses, at Christian IV., i Stedet for at nøjes med en saadan Bræmme, gaar saa vidt, at han for dyre Penge køber det hele Terrain uden for Byen, ikke blot ud til Vandløbet ved St. Anne Bro, men Nord for dette, helt ud til nuværende Toldbod, hvor Skibene, som søgte Havnen, skulde ind gennem det snævre Indløb mellem Landgrunden og den vestlige Del af Revshalegrunden, kan man slutte, at han har haft andre og større Ting i Sinde. Man har tidligere anført som Grund til disse store Arealerhver- velser, at Christian IV. uden for Byen vilde skaffe sig Erstatning for Tabet af den gamle Have paa Bremerholm foran Københavns Slot, som, ifølge Wolffs Encomion4) blev inddraget til Bebyggelse. Men dette skete først, hvad Rentemesterregnskaberne med Tydelighed viser, i 1616, og til en Have, selv af en saa anselig Størrelse som den, Kongens nye Have og tilhørende Jorder oprindelig havde, var en saa stor Arealerhvervelse ej heller nødvendig. En Ordre fra Christian IV. af 2. September 1606 til Københavns Magistrat5) angaaende St. Jørgens Sø giver os Oplysning om hans Planer. Han har selv, skriver lian, »personlig naadigst set og for- faret«, hvorledes Søen en bleven udskaaren og afvandet, saa den er ganske tør. Han giver nu Øvrigheden Ordre til atter at lade Søen fylde, al den ikke skulde blive Byen til Skade, om noget uformo- dendes (det Gud forbyde) fjendtligt skulde paakomme. Kongen har altsaa allerede da fattet den Tanke at benytte Søerne uden for Byen i Forsvarets Tjeneste og har i Tide gjort sig til Herre over Terrainet lige ud til det vigtige Punkt Nord for St. Anne Bro, hvorfra han kunde beherske det eneste for Skibe sejl- bare Indløb til den rummelige Havn mellem Revshalegrunden og Byen.