Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

21 sin Have, der lige saa lidt maatte mangle som Ridebanen (Hippo- dromos), den skyggefulde Alle (Gestatio), Terrasserne, Vandbassinerne eller Statuerne. I Stedet for Oldtidens Søjlegang (Xystus) traadte i Norden Havesalen med de hvælvede Løvsjanffe, Treillaeer 02' »Lau- ben«, og mulig som en Efterligning af de hedenske Templer, der i Mængde findes hos Plinius, har vi paa et afsides Sted i Haven en dunkel Grotte med et Bord af Natursten oe’ Konkylier. Al alle disse Mærkeligheder har intet gjort el saa stærkt Ind- tryk paa den nordiske Fantasi som Labyrinten. Den fik ikke min- dre end tre Betegnelser foruden det rent tyske Ord »Irrgången«, nem- lig »Krumspringet«, hvor der tænkes paa Gangenes stadig brudte Retning, »Trøjborgen«, d. e. det Sted, hvor man kunde gemme sig, og »Vildnisset«, det Sted hvor man kunde fare vild. Endnu saa sent som under Frederik V. er Labyrinten en Mærkelighed, — da kaldes den »det snurrige Anlæg i Rosenborg Have«. Alt, hvad her er nævnet, omtales i det 17. og 18. Aar- hundrede hos Furtenbach og v. Rohr i deres Værker som nødvendige i en Have, naar den skal være anlagt efter Tidens For- dringer. Men længe før disse Forfattere har gjort sig til Talsmænd for Tidens Opfattelse, fandtes alle disse Ting i Kongens Have uden lor København. Den praktiske Christian IV. forstod ikke blot at lølge med paa Havearkitekturens og Kuriositeternes Omraade, men ogsaa paa Videnskabens. Kongens Have var ikke blot en Lysthave, men tillige og mulig i nok saa høj Grad en Nyttehave. Derved for- stod man i hin Tid, stadig med den italienske Renaissancehave som Forbillede, ikke alene en Køkkenhave, men tillige en medicinsk- botanisk Have. Der dyrkedes ikke blot Blomster i Lysthaverne, Frugttræer i Bom(Baum)kvartererne og Køkkenurter i Køkkenhaven, men tillige Krydderurter d. v. s. simplicia, Lægeplanter, i Krydderi- haven. Urtegaardsmandens Hus22), der i Foraaret 1608 blev flyttet ira Københavns Slot ud i Haven inden lor Lønporten (omtrent ud lor den nuværende Gade af samme Navn), blev derfor forsynet med en rummelig, hvælvet Kælder til Opbevaring af Urterne. Men for at laa Nytte af de medicinske Planter maatte der tillige opføres en Bygning, hvor de kunde behandles efter Videnskabens Fordringer. Naar vi ser, at Kongen i Juli 1609 slutter Kontrakt med Niels Ja- cobsen om at opmure tvende Skorstene i »Destilerhuset, som er udi et af de Huse, som Apotekeren skal have sin Værelse«, uden at der i Forvejen i Regnskaberne har været Tale om en saa-