Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
27 Olufsens Beretning, 1616 siod midt i Haven. Spørgsmaalet er blot, om det ikke snarere — da den aldrig omtales siden 02’ saaledes hurtig synes forsvunden — er en i Ler modelleret og hvidmalet Statue. Af andre Billedhuggerarbejder i Haven kan endnu nævnes seks i Træ skaame Brystbilleder samt »et Rigsæble«. Der har da sand- synligvis ogsaa, hvad imidlertid ikke findes omtalt i Regnskaberne, været Fremstillinger af de øvrige kongelige Insignier, Krone, Sværd og Scepter. Af Rgskb. 1620 Septbr. 30. faar man den Oplysning, al lo Billedsnidere laver Billeder til Haven. 1673 siod der foran Broen over Dammen foran det blaa Hus en Springvandsfigur i Bronce, en Batseba, som utvivlsomt maa hen- føres til Christian IV. s Tid, om end den ikke findes omtalt i Regn- skaberne. Om dens ublide Skæbne under Christian VI. vil der blive berettet senere. Billedhuggerarbejderne paa selve Slotsholmen vil blive omtalt i næste Afsnit. En egen arkitektonisk Prydelse havde Haven i sin Mangfoldig- hed af Porte eller vel rettere Portaler; der kan optælles over tres, men der synes at have været liere 34). Der er ikke levnet os nogen al dem, ej heller Afbildning al’ nogen af dem, men del maa vel an- tages, at de har skullet paa en billig og nem Maade repræsentere klassisk Bygningskunst. Og et endnu, de skulde tilfredsstille Tidens Interesse for perspektiviske Opstillinger. »Naar nu,« skriver biirl- tenbach i sin Architectura civilis35), »in dem grossen Saal ein Pan- ket gehalten und die Tafel dort gestellt wird, lasse ich den ver- nunftige selbst argumentiren was fur ein Augelust durch das Portal in den garten zu prospektiren erweckt werde.« Og paa en Plan over el Haveanlæg med en Del Portaler, angiver han de Punkter, hvorfra en saadan »Augelust« bedst vil kunne opnaas36). Enkelte af disse Porte har været ej blot til Lyst, men ogsaa til Gavn, og været anbragt som Indgange til de forskellige »Kvar- terer«, der var indfattede med rød og hvidmalede Stakitværker. Men de fleste har gjort Tjeneste som arkitektonisk Pynt. 4*