Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

36 han var her, og Kongen, som en Dag var ude at bese del navn- kundige Stonehenge paa Salisburysletten, og som yndede at op- træde som en lærd Mand — den lærdeste Nar i Kristenheden, som Sully kaldte ham, — gav sin General-Arkitekt Ordre til at under- søge Mindesmærket og efterspore dets Oprindelse. I Jones’s Levetid kom der ikke noget ud af Sagen. Men eller hans Død fandt Webb mellem hans Papirer — foruden nogle Teg- ninger og Opmaalinger —, som han selv udtrykker sig, »some lew indigested notes on Stonehenge«. Naar man nu ser den store Grundplan af 2. Sal. 1. Taarnkammer, fra 1670 Regal iekam mer. 2. »Hemmelighed« senere det grønne Kabinet. 3. Den lange Sal. 4. Taarnkammer, fra 1670 »Kammeret ved Tronen« med den 1634 anbragte Trappe til Trompeterstolen. 5. Taarnkammer under Christan V. »Tapetserikammer« fra 1714 »Glaskammer«. Foliant, som han i 1655 udgav under Titlen: The most no- table Antiquity of Great-Br itain, vulgarly called S tone- li eng on S al isbu ry Plaine, res to red by Inigo Jon es, Arch itect-Gen eral 1 to the la te Ring, kan man ikke værge sig imod den Tanke, at Webb har gjort ikke saa lidt ud al Inigo Jones’s laa indigested notes d. e. ufordøjede Optegnelser, og al han selv har en stor Del i Arbejdet og i Æren og Ansvaret derfor. Jones søger al bevise — idet han omtaler det Kendskab, han paa sine Rejser i Italien har erhvervet sig til romerske Bygnings- mindesmærker —, at Stonehenge var Resterne af et romersk Tem- pel, som var »opført om ikke af Agricola, saa dog ikke længe efter hans Regering« og indviet til Guddommen Coelus. Hvis ikke denne Teori, der af andre mentes opfunden for at behage den lærde Latiner Kong Jacob, havde mødi en skarp Mod-