Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

37 stander i Dr. Walter Charleton, vilde vi sandsynligvis aldrig have hørt noget om Inigo Jones’s Kaldelse til Danmark. Dr. Charleton var ikke af Jones’s Opfattelse; han mente, at Stonehenge maatte til- skrives de Danske og nærmest burde sammenlignes med de Dan- ske og Svenske Hyldingsstene, og heri gav den berømmelige Dan- ske Oldtidsforsker, Ole Worm, med hvem han havde korresponderet om Sagen, ham Medhold. Og i sin Chorea Giganteum, Lon- don 1663. gjorde han del ganske af med Inigo Jones's Teori. Jones var død 1651, men Webb, der havde stor Del i Sagen, var i Live, og i 1665 lod han paa ny høre fra sig. Atier en Foliant: A Vindication of S tone Hen g res to red. Og her gælder det først om, i Mangel af Bevisligheder, — som det jo ikke var let al skaffe til Veje —, at lade Dr. Charleton vide, hvad det er for en Mand, lian vover at kritisere, en Mand, »der havde været General- Arkitekt for fire mægtige Konger, lo heroiske Dronninger og for den berømmelige og uforglemmelige Prins Henry«5). Allerede her tager Webb Munden noget vel fuld, idet han regner Carl II. med som den fjerde Konge, for hvem Jones har været Arkitekt. Men selv om Carl 11. af sit Parti betragtedes som Konge i Landet, var det Cromwell, der havde Mafften, og del var først i 1660, ni Aar efter Jones’s Død, al Carl II. besteg Tronen. Saa følger, som del mest ærefulde Webb ved at nævne om sin Mester, al Christian IV. sendte Bud til Italien efter ham, at han opholdt sig længe i Dan- mark og fulgte med Kong Christian tilbage til England. Og hvad saa endelig selve Sagen angaar, maa man ikke lade sig blænde af den lærde Ole Worms Autoritet. Han kender kun Stonehenge af Beskrivelse og har ikke været i England og set delte mærkelige Monument. Men Inisto Jones har ikke blot set del, studeret, tegnet og opmaalt det, men han har tillige været i I lalien og studeret Romernes Bygningskunst, og endelig — og herpaa læg- ges ganske særlig Vægt — har lian level mange Aar i Danmark. »Og med hans Interesse og Beundring for Oldtidsmindesmærker, fremfor alt for det mægtigste af alle i Kristenheden, af hvilket jeg har hans egne Tegninger liggende for mig, vilde han ikke paa no- gen Maade have undladt at lægge Mærke til saadanne Mindes- mærker i Danmark, om de i det hele taget havde været værd at lægge Mærke til eller haft nogen som helst Lighed med vort Stone- Heng. Havde han fundet den mindste Lighed og havde han ikke været saa strengt redelig i sin Dom, som han var, saa vilde han O O J j