Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

38 snarere, skulde man tro, have fundet Anledning til at tillægge de Danske Anlæget af vort Stone-Heng end Romerne. Ti »— Mr. Webb er ikke trykket af Redelighed —« hos dem ødte han sin Tid og sil Gods, men hos de Danske erhvervede han sig Berømmelse og Rigdom.« Med faa Ord: for at hævde Inigo Jones’s (og sin egen) Paastand om Stonehenge’s romerske Oprindelse over for Dr. Charleton, der støttes af Ole Worm, har Webb i høj Grad Brug for at lade sin Mester opholde sig længe i Danmark. Og hvad skulde han bestille her andet end bygge? Følgelig maa han være Bygmester hos Christian IV. I den af det Danske Selskab i 1751 besørgede anden Udgave af Ole Worms Breve, findes intet til eller fra Dr. Walter Charleton. Men der gøres i Fortalen (pag. XLI) opmærksom paa, at Gram i sit Eksemplar (af første Udgave) har tilføjet følgende (med Henvisning til Joh. Georg Keysler: An ti q vitates s el eet ae etc., Hannover 1720, 8VO): Walter Charleton udtaler i sin »Chorea Giganteum«, Lon- don 1663, 4t0, at han har byggel sin Opfattelse (af Stonehenge) paa de Oplysninger, han har faaet i Breve fra Ole Worm. Keysler me- ner (S. 52 og 95), at clet er underligt, at Inigo Jones paaberaaber sig sil Studium af Romernes Bygningskunst, da Stonehenge’s raa, af Kunst ganske upaavirkede Stenmasser jo slet ikke kan komme ind under Begrebet Arkitektur. Og han tilføjer: »En Slags etru- skiske Søjler, som Inigo Jones fabler om her, vil ingen kunne finde Spor af i Mindesmærket paa Salisbury-Sletten.« Mon ikke Webb har gjort vel meget ud af sin Mesters »laa ufordøjede Optegnelser«, og lagi ham Udtalelser i Munden, som Inigo aldrig vilde have fremsat, som Webb selv l'ølle, at han bar Ansvaret for, og som han derfor bliver saa meget mere ivrig eller at forsvare? I Efteraaret 1609 begynder Christian IV paa Forberedelserne til Opførelsen af det nye store Lysthus6) i sin Have. Grunden blev udset, og i November og December Maaned er fire Kalkslagere beskæftigede med at slaa Kalk, saa der kunde være tilstrækkeligt Forraad, naar Murarbejdet skulde begynde. Fra Februar 1610 le- verer Kongens Stenhugger i Lyngby tilhugne »Feltsten«, d. e. Kampesten, og i Marts s. A. hugger en Del Tømmersvende Bøge- pæle til Slyngværk under Fundamentet. Delte synes al tyde paa, al man har været forberedt paa at træffe Væld eller løs Bund i