Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Opførelseil af de lo udvendige Sidetrapper op til 1. Sal findes ikke særlig omtalt i Regnskaberne. De falder ind under det Arbejde, som Stenhuggerne udførte til Kgl. Majst.s Behov. Rækværkets Søj- ler blev leverede i 1616, som foran omtalt, men om dets Opsæt- ning siges intet i Regnskaberne. Da de var al Træ, kunde man være fristet til at sætte dem i Forbindelse med to »Postamenter« af Træ, som blev leverede i 1619 af Enken efter Snedker Jørgen Baumand. Denne Mand havde i 1617 sat den store Trævindeltrappe op i Trappetaarnet, og da de to Postamenter udtrykkelig siges al være til at sætte Gibsbilleder paa, kan disse Postamenter med deres Figurer passelig tænkes anbragt for Enden som Alslutning al Ræk- værket eller »Mægler« ved hver sin Opgang. Er denne Gisning riglig, har vi da maaske her de lo Figurer Justitia og Pax, som Rostgaard synger om i 1706: »Retfærdighed og Fred der stod ved Portens Side.«7) Bygningen ligger omtrent i Nordvest—Sydøst med Opholdsvæ- relserne mod Sydvest for at faa Gavn af Solvarmen. Paa den nord- lige Side løber den fra gammel Tid kendte lange Gang; men i Stedel for som tidligere at løbe hele Huset igennem og have For- bindelse med hvert enkelt, indenfor liggende Værelse, forbinder den nu kun de to Endesale, medens Værelserne indenfor indbyrdes staar i Forbindelse med hinanden. Dette vil man nu om Siunder betragte som ganske selvfølgeligt, men i Begyndelsen al 1600-1 allet anses det for saa mærkeligt, at Rejsende skriver det op som en ny og udmærket Indretning, hvor de ser det.s) I Marts 1615 blev, som foran berørt, Stueetagen forsynet med Vindueskarme og uden Tvivl ogsaa med Vinduer, ti straks eller blev Værelsernes indre Udsmykning paabegyndt. Men naar det I ørste Værelse i Lysthuset, Christian IV.s Forstue, der i 1828 i Stouenbergs Katalog over Samlingen vistnok for første Gang laar den intetsteds hjemlede Betegnelse Christian IV.s Audienssal, paa Kaminen bærer Aarstallet 1615, betyder del vel nok, al Salen, som det lørste Værelse i Lysthuset, blev færdig i delle Aar, men ikke i sin nuværende Skikkelse. Den er faa Aar senere i sin Helhed bleven forandret, og denne Forandring kan med Bestemthed paavises ved Hjælp al Regnskaberne. Medens Snedkerarbejdet med Undtagelse af de foran nævnte Vindueskarme til Stueetagen og enkelte andre Ting i Oktober 1614 blev betroel Mester Gregers Grens og udiørt af hans Folk i Sned-