Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

50 kerværkstederne paa Københavns Slot, gik Kalksnideren Valentin Dresler von Schmalkalden i Marts 1615 i Gang med at dønike Lofterne, d. v. s. overdække dem med Kalk og udskære denne, i fem Værelser og en Forgang. Disse Rum er uden Tvivl at søge i Stueetagen, som netop bestaar af en Forgang og fem Værelser, med andre Ord alle Rum- mene i nederste Stokværk med Undtagelse af de tre Taarnkamre. Af disse seks Lofter er dog kun det i Stengangen, tidligere kaldet Forgangen, det i Sengekammeret og — gemt bag et senere — Loftel i Fru Kirstens Kammer, nu den marmorerede Stue, bevaret til vore Dage. Af Loftet i Stengangen er og har i lang Tid en Del været skjult. Gangens nordligste Del, en Trediedel af dens Længde, var oprindelig 55 elm. bredere end den sydlige Del (Nr. 5 S. 34). Del stukkerede Loll strækker sig over den hele Bredde, men ses ikke for den oversky- dende, 55 ctm. brede Strimmels Vedkommende, da denne Del er bleven skilt ud fra Resien af Gangen ved Hjælp af et Skillerum. Herved er der dannet et stort Skab af 55 elm.s Dybde og al en Trediedel af hele Gangens Længde. Oprindelig var dette Skab vist- nok afsondret ved et Gitterværk, saa det smukke Loll loroven og Vaaben og hvad der ellers har været anbragt i Skabet, kunde ses inden for Gitteret. Det første Loft, Valentin Dresler gik i Gang med, var uden Tvivl Loftet i Christian IV.s Forstue. Allerede midt i April begyndte Maleren Samuel Clausen at male og staffere dets Dønikeværk, saa Valentin Dresler har ikke haft lang Tid til sit Arbejde. I Slutningen af Mai var Maleren færdig. Om Kaminen, der blev sat op samme Aar, og om Væggenes Udstyrelse meldes der intet i Regnskaberne. Den sidste har uden Tvivl bestaaet i Panelværk, sagtens det som Snedkerne arbejdede paa fra det foregaaende Efteraar. Men det har ikke tilfredsstillet Kongen, som efter al have set paa det et Aars Tid, i September 1616 bestilte et andet og mere anseligt. Ti naar der i Snedkerregn- skabet under 22. d. M. første Gang bruges det Udiryk, at der af Snedkerne og Billedskærerne hos Willum Moor, som netop kort for- inden havde overtaget Ledelsen af Arbejdet efter Gregers Greus’s Død i August, arbejdes paa »det Panel«, el Udtryk, som fra nu af stadig kommer igen, kan der kun derved menes det største og mest be- mærkelsesværdige af alle de mange Panelværker, de havde under