Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

Forfatter: Bering Liisberg

År: 1914

Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 273

UDK: 72517 (489)

UDGIVET AF CARLSBERGFONDET

KØBENHAVN • MCMXIV

BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)

EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 294 Forrige Næste
54 noget af del, man satte allermest Pris paa i hin Tid, Perspektivet gennem Dørene. »L’enfilade« kunde ikke undgaa at blive noget forrykket. Efter denne Udflugt nogle Aar frem i Tiden vender vi tilbage til Dekorationsarbejderne i 1615. Det næsle Værelse, Valentin Dresler tog fat paa med sil Dønike- arbejde, var det Værelse, som nu kaldes Christian IV.s Arbejdsvæ- relse, og som virkelig oprindelig var Kongens Opholdsstue eller, som han selv skriver, hans »Vinlerstue« — den gamle gængse Beteg- nelse for Husherrens daglige Opholdsstue. Valentin Dresler var saa lidlig færdig med sil Loft, al Samuel Clausen allerede i Juli kunde komme til at male »Snedkerværket eller Panelet« og siden Skor- stenen. Loftet her fik han ikke noget at gøre med. Del oprinde- lige Loft var nemlig, hvad vi faar Oplysning om af Christian IV. selv i et Brev af 12. Februar 1636, svarende til Loftet i Sovekam- meret, der synes bevaret i sin oprindelige Tilstand, fladt og uden nogen Staffering eller Maling. Snedkerværket, Panelet, i Arbejdsværelset, der naar fra Gulv I il Loft, er derimod malet paa en ejendommelig Maade, der giver Værelset en særlig Betydning nemlig som el af de allerførste »Kinesiske Gemakker« i Europa. De lodrette Rammestykker er kannelerede og virker derved som en Slacs Pilastre: de vandrette er malede i Efterligning af rød Skilpadde, og Fyldingerne endelig er smykkede med Tegninger i gule Linier paa grøn Grund efter kinesiske Moliver. Og saa tidligt som i 1623 omtales Værelset af en Rejsende ikke blot paa Grund af dets Udsmykkelse med »japanische« Sabler, Knive og Tæpper, men ogsaa med »gemälde und bilder.« Og herved maa vist netop förstaas Malerierne i Væggene og Por- celainsfigurerne over Dørene. Man kunde fristes til at henlægge Udsmykningen af dette Værelse med Billeder Ira del fjerne Østen til efter Marts 1621, da Ove Gjedde kom hjem med sin Flaade fra den første Ostindierejse. Men der er dertil at bemærke, at Regnskabsbøgerne ikke udviser nogen som helst Udgiftspost til Støtte for, at der efter Udstyrelsen af Stuen i 1616 er foretaget nogen Forandring med Panelet. Og Christian IV.s Interesse lor »den ostindiske Sejlads« var allerede fra hans tidlige Ungdom saa levende, at det har kunnet falde ham ganske naturligt at anskaffe sig kinesiske Porcelainsfiffurer m. m. andel- steds fra og udstyre sit eget Værelse å la chinoise. Ti Op-