Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
noget af del, man satte allermest Pris paa i hin Tid, Perspektivet
gennem Dørene. »L’enfilade« kunde ikke undgaa at blive noget
forrykket.
Efter denne Udflugt nogle Aar frem i Tiden vender vi tilbage
til Dekorationsarbejderne i 1615.
Det næsle Værelse, Valentin Dresler tog fat paa med sil Dønike-
arbejde, var det Værelse, som nu kaldes Christian IV.s Arbejdsvæ-
relse, og som virkelig oprindelig var Kongens Opholdsstue eller,
som han selv skriver, hans »Vinlerstue« — den gamle gængse Beteg-
nelse for Husherrens daglige Opholdsstue. Valentin Dresler var saa
lidlig færdig med sil Loft, al Samuel Clausen allerede i Juli kunde
komme til at male »Snedkerværket eller Panelet« og siden Skor-
stenen. Loftet her fik han ikke noget at gøre med. Del oprinde-
lige Loft var nemlig, hvad vi faar Oplysning om af Christian IV.
selv i et Brev af 12. Februar 1636, svarende til Loftet i Sovekam-
meret, der synes bevaret i sin oprindelige Tilstand, fladt og uden
nogen Staffering eller Maling.
Snedkerværket, Panelet, i Arbejdsværelset, der naar fra Gulv
I il Loft, er derimod malet paa en ejendommelig Maade, der
giver Værelset en særlig Betydning nemlig som el af de allerførste
»Kinesiske Gemakker« i Europa. De lodrette Rammestykker er
kannelerede og virker derved som en Slacs Pilastre: de vandrette
er malede i Efterligning af rød Skilpadde, og Fyldingerne endelig
er smykkede med Tegninger i gule Linier paa grøn Grund efter
kinesiske Moliver. Og saa tidligt som i 1623 omtales Værelset af en
Rejsende ikke blot paa Grund af dets Udsmykkelse med »japanische«
Sabler, Knive og Tæpper, men ogsaa med »gemälde und bilder.«
Og herved maa vist netop förstaas Malerierne i Væggene og Por-
celainsfigurerne over Dørene.
Man kunde fristes til at henlægge Udsmykningen af dette Værelse
med Billeder Ira del fjerne Østen til efter Marts 1621, da Ove Gjedde
kom hjem med sin Flaade fra den første Ostindierejse. Men der
er dertil at bemærke, at Regnskabsbøgerne ikke udviser nogen som
helst Udgiftspost til Støtte for, at der efter Udstyrelsen af Stuen i
1616 er foretaget nogen Forandring med Panelet. Og Christian
IV.s Interesse lor »den ostindiske Sejlads« var allerede fra hans
tidlige Ungdom saa levende, at det har kunnet falde ham ganske
naturligt at anskaffe sig kinesiske Porcelainsfiffurer m. m. andel-
steds fra og udstyre sit eget Værelse å la chinoise. Ti Op-