Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

60 Marts 1617 træffer vi Samuel Clausen i Færd med at male og staffere Loft og Panel i »Skrivekammeret«. Dermed maa sandsynligvis forstaas Taarnkammeret ved Siden af Kongens Forstue. Skabet i Væggen til venstre bag Døren og den dobbelte Kælder underneden li I Opbevaring af store Værdier, til hvilken der førte en Trappe ned direkte Ira Taarnkammeret, leder naturligt Tanken hen paa Regnskaber og Pengesager, der nok kan forklare Betegnelsen Skrivekammeret. Man faar som saa ofte ikke noget al vide om Aflevering af Loft- og Vægpanel fra Snedkeren, men da Samuel Clausen i Marts 1617 har kunnet gaa i Gang med al male og staffere del, maa del have været sat op paa Plads. Del er uden Tvivl det samme Loft og Panel, som med den oprindelige Maling og Staffering smykker Kammerel den Dag i Dag, og sandsynligvis har del tilsvarende Taarnkammer mod Syd været udstyrel paa samme Maade og haft el ganske lignende Loft med Malerier i ni Rammer. Mod Sædvane nævnes i Snedkerregnskabet Leveringen af disse Rammer 25. Januar 1618; de lænkes naturligst anbragt her og samme Dag log Samuel Clausen fat paa at dekorere dem. Med Hensyn til Portrætterne i Panelerne maa man give blankt op. Al Billedet af en stor, sort og hvid Hund foran en rød Murstens- port, forestillede en Hund, Kongen salle Pris paa, lør man vel nok gaa ud fra, men al gaa saa vidt som at give den Navn — som sket er — er dog sikkert for meget. Lige over for de menneskelige Portrætter er man mere ilde stedt, til Trods for at man (Friis S. 58) lidligere heller ikke har været bange for at give i alt Fald Dameportrætterne bestemte Navne. Den li! venstre var Kirsten Madsdatter, sagde man, den næste Karen Andersdal ter og Vibeke Kruse (se S. 62). Det er den falske Betegnelse af Værelset, som Christian IV.s Sovekammer10), opstaaet ved en ganske misforstaaet og meningsløs Opfattelse af de fire, rent dekorative Ringe i Loftet som Holdere af hans Hængekøje, — Sø- mandskongen kunde naturligvis kun tænkes liggende i Hængekøje — der har ført til den venlige Indførelse i Sovekammeret af de tre Kvinder, som Kongen havde staaet i Forhold til. Pudsigt nok løjes der til: »Herefter følger Ire kvindelige Portræter, som ikke ere be- kendte.« Vi maa her erklære os ganske uenige med Friis’s Hjem- melsmænd; de tre følgende Damer er os og enhver, som bruger sine Øjne, vel bekendte. De bærer deres Visitkort hos sig, om man vil. Hos den ene har det Form af et Kors, hos den anden af et