Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

76 Om Udstyrelsen al de lire smalle Værelser mellem Midter- og Endesalene vides i øvrigt intet. Den gaar mulig ind under en Udgifts- post af 6. Juni 1622, ifølge hvilken en Maler fik Betaling paa Regn- skab for »en Del Kammerser og Gemakker« han skal anstryge og staffere i Lysthaven. De lo Taarnkamre paa 1. Sal og de to til- svarende paa 2. Sal — ved Siden af den lange Sal — blev dønikede og stafferede al Rasmus Ellertsen (Asmus Eilertsen?) i 1622; i det nordligste ved Salen (S. 36 Nr. 5). hvor i 1714 Frederik IV.s berømle Glassamling blev stillet op, er del oprindelige Loft endnu bevaret. Som foran berørt blev den store Vindeltrappe sal op i Løbet af Aaret 1617 af Snedker Jørgen Boumand. Man har uden Tvivl an- set del lor risikabelt at bygge en Vindeltrappe op af Sten i det nylig opførte Taarn og har derfor først sat en Trætrappe op. Den blev i 1632—341G) afløst al en Trappe af Sten; men trods denne Forsigtighed har Stentrappens Vægt dog vredet Taarnet el Stykke ud af Lod. Samtidig med at Trætrappen blev sat op, begyndte Arbejdet paa Ud- smykningen al den lange, hvælvede Sal, der ffa ar gennem Bygningens hele Længde. I Foraaret 1617 tog nemlig Maleren fat, sandsynligvis paa Lysningspanelerne, der — som del siden vil ses — var de eneste Flader der var at dekorere foruden Loftet. Dette blev udsmykket med Stukkaturarbejde og med Malerier. Del danner en flad Tøndehvælving, hvis lidet buede eller næsten flade Midterparti maa formodes at have været optaget i hele sin Længde al en dobbelt Række Malerier, femten paa hver Side, i svære Trærammer, der har været prydede med malet og stafferel Stukkaturarbejde. De stærkt buede Sider al Hvælvingen eller Rummet mellem Malerierne, som har siddet med Længden i Salens Længde- retning, og Gesimsen har været udfyldt med Stukkaturarbeide, og under Gesimsen selv ses der at have været anbrael fire og treds smalle Malerier, skilte ved Rammestykker og svarende, lo og to, til Længdesiden al' hvert enkelt Maleri ovenfor. I hver af de fire Hvælvingskapper i Gavlene maa der ligeledes have været anbragt et Maleri og Stukkatur. Det sikreste Materiale til Forstaaelse af Loftets oprindelige De- koration — der blev forandret under Frederik IV. og hvorom mere paa sil Sted — er Udgifterne til Stukkatur- og Malerarbejdet. Af SnedkeiTegnskaberne fremgaar det, al H. J. Dili 30. Juni 1620 leverede ni og tyve store Ram nier, om hvilke det udtrykkelig siges, at de skal anbringes linder Hvælvingen paa Salen, og at der skal