Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Hvad har givet Anledning til Efterforsk-
ning efter „straalevirksomme“ Stoffer?
I Aaret 1895 blev nuværende Professor i Berlin,
Røntgens, Navn med et Slag bekendt over hele den
civiliserede Verden, fordi han havde opdaget nogle
mærkelige Straaler, som siden den Tid bærer hans
Navn. Han fandt dem under sit Arbejde med at
undersøge Virkninger af elektriske Udladninger gen-
nem Glasrør, af hvilke Luften var pumpet næsten
helt ud. Naar der sendes elektriske Udladninger
gennem et saadant Rør, ser man et svagt Lys der-
inde, men dette Lys standsedes i Røntgens Forsøg
fuldstændigt, fordi han havde Røret indpakket i
sort, lystæt Papir i en Kasse. Han havde endvidere
til sine Forsøg benyttet en Skærm, hvorpaa der i Form
af et Bogstav var lagt noget Pulver af et Stof, der
hedder Baryumplatincyanur; han saa nu til sin Over-
raskelse, at Bogstavet paa Skærmen blev lysende,
naar der gik elektriske Udladninger gennem det ind-
pakkede Rør; fra dette maatte der altsaa udgaa en
Virkning, der — skjønt den ikke direkte kunde gøre
Indtryk paa Øjet — dog kunde frembringe Lys. Ba-
ryumplatincyanur hører imidlertid til de saakaldte
fluorescerende Stoffer, d. e. Stoffer, der har Evne til
at optage Straaler og sende dem ud igen i forandret
Tilstand; den samme Egenskab findes f. Eks. hos Pe-
troleum; de fleste har vistnok set, at Petroleum viser
blaa Farve paa Overfladen, naar det staar i Sollys,
mens det er farveløst, naar man ser igennem det.
Grunden er, at Petroleum har Evne til at standse en
Del af Straalerne i det hvide Sollys og sende dem ud
fra Overfladen som blaa Straaler. Det samme Fæno-
men kendes fra en grøngul Vædske, som bruges meget