Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

14 Hvad har givet Anledning til Efterforsk- ning efter „straalevirksomme“ Stoffer? I Aaret 1895 blev nuværende Professor i Berlin, Røntgens, Navn med et Slag bekendt over hele den civiliserede Verden, fordi han havde opdaget nogle mærkelige Straaler, som siden den Tid bærer hans Navn. Han fandt dem under sit Arbejde med at undersøge Virkninger af elektriske Udladninger gen- nem Glasrør, af hvilke Luften var pumpet næsten helt ud. Naar der sendes elektriske Udladninger gennem et saadant Rør, ser man et svagt Lys der- inde, men dette Lys standsedes i Røntgens Forsøg fuldstændigt, fordi han havde Røret indpakket i sort, lystæt Papir i en Kasse. Han havde endvidere til sine Forsøg benyttet en Skærm, hvorpaa der i Form af et Bogstav var lagt noget Pulver af et Stof, der hedder Baryumplatincyanur; han saa nu til sin Over- raskelse, at Bogstavet paa Skærmen blev lysende, naar der gik elektriske Udladninger gennem det ind- pakkede Rør; fra dette maatte der altsaa udgaa en Virkning, der — skjønt den ikke direkte kunde gøre Indtryk paa Øjet — dog kunde frembringe Lys. Ba- ryumplatincyanur hører imidlertid til de saakaldte fluorescerende Stoffer, d. e. Stoffer, der har Evne til at optage Straaler og sende dem ud igen i forandret Tilstand; den samme Egenskab findes f. Eks. hos Pe- troleum; de fleste har vistnok set, at Petroleum viser blaa Farve paa Overfladen, naar det staar i Sollys, mens det er farveløst, naar man ser igennem det. Grunden er, at Petroleum har Evne til at standse en Del af Straalerne i det hvide Sollys og sende dem ud fra Overfladen som blaa Straaler. Det samme Fæno- men kendes fra en grøngul Vædske, som bruges meget