Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

18 nemtrængelig Genstand, som stilles paa deres Vej, kan deres Eksistens betragtes som konstateret. Med størst Iver undersøgtes det, om de saakaldte fosforescerende Stoffer udsendte usynlige Straaler, der kunde paavirke en fotografisk Plade. Et fosfore- scerende Stof har Evne til, naar det i nogen Tid har været udsat for Lys, da i en vis Tid bagefter, naar Bestraalingen er ophørt at blive selvlysende; de fleste kender saadanne Stoffer fra de „selvlysende" Tænd- stikæsker, Kors, Dørplader eller lignende. Naar disse Ting om Dagen sættes i Solskinnet, vil de om Aftenen lyse i Mørket. Hos Farvehandlerne faaes en Slags Oliefarver — Balmainske Farver — der har denne Egenskab. Det var nu set, at Glasset i Udlad- ningsrør, som udsendte Røntgenstraaler, i ringe Grad var fosforescerende, og derved førtes man til at under- søge, om andre fosforescerende Stoffer udsendte lig- nende Straaler; flere Iagttagere mente at have fundet saadanne, men ogsaa her var Resultatet usikkert. Da fandt den franske Fysiker Becquerel en utvivlsom Virkning fra et Stof, der indeholdt Metallet Uran; det paavirkede en fotografisk Plade gennem en tynd Alu- miniumsplade, der er uigennemtrængelig for almin- deligt Lys, og frembragte paa den et tydeligt Skygge- billede af en Metalgenstand, der blev anbragt mellem Pladen og Uranforbindelsen. Denne var fluoresce- rende og fosforescerende, og Becquerel mente først, at de Straaler, der paavirkede den fotografiske Plade, udsendtes samtidig med Fluorescens- eller Fosfore- scens-Lyset, og troede derfor, at det var nødvendigt, at Stoffet udsattes for Sollyset, enten samtidig med eller før det fotograferede. Et heldigt Tilfælde lod ham opdage, at dette var ganske uden Betydning for den fotografiske Virkning. Uranforbindelsen udsen- der Straaler, der kan fotografere, selv om det ligger