Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

39 igen som Lys. Alle tre Slags Straaler fremkalder Fænomenet, og det kan mærkes saa langt fra det straalende Stof, at der kun kan være c-Straaler til- bage. Diamanten siges at fluorescere paa en særlig pragtfuld Maade; da Efterligninger gør det i langt ringere Grad, har man herigennem et Middel til at kende de ægte Diamanter fra de falske. Glas fluo- rescerer ogsaa stærkt og samtidig hermed faar det en anden Farve, forskellig efter Glassorten; det kan blive brunt, gult og violet; efterhaanden taber det sin fluorescerende Evne, men ved Opvarmning taber det sin Farve og faar sin fluorescerende Evne igen. En berømt engelsk Fysiker Crookes har lavet et nydeligt lille Apparat, der vi- ser Lysfænomener frfemkaldt ved Straalerne; det kaldes et Spinthari- skop og ses i Gennemsnit paa hos- staaende Figur. Det bestaar af et kort Messingrør, hvis Bund ind- vendig er beklædt med en lille Pa- pirskærm, oversmurt med et Stof, der hedder Zinksulfid; et lille bitte Stykke over Bunden sidder der ud Fig. 13. Et Spinthari- skop i Gennemsnit. fra Siden en tynd Metalnaal, paa hvis Spids der er anbragt lidt af et Stof, der indeholder Radium. Man ser ned i Apparate! gennem en Lupe. Naar man er i et mørkt Værelse og bedst om Aftenen, ser man et meget smukt Lysfænomen paa Skærmen; den ligner en Stump mørk Vinterhimmel med funklende Stjær- ner; ethvert Sted af Skærmen, der rammes af en a-Straale lyser op; at det er a-Straalerne, der frem- kalder Lyset, kan ses af, at Fænomenet ophører, naar man lægger en tynd gennemsigtig Plade af Marie- glas (Glimmer) mellem Naalen og Skærmen. Denne Plade standser a-Straalerne, men lader de andre gaa uhindret igennem sig; da der nu ingen Lysvirkning