Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
ultraviolette Straaler — saa synes de blaa, violette
og ultraviolette Straaler at øve stor Indflydelse paa
Dyreverdenen. En Mængde morsomme Iagttagelser
og Forsøg i den Retning er gjorte af Professor Niels
Finsen og omtalte i Hospitalstidende af 1895 under
Titlen: ,,Lyset som Incitament”. Denne Afhandling
slutter med følgende Udtalelse: „Vi kende alle den
ejendommelige Virkning, som Sollyset har paa alle
levende Væsner, vi mærke den og se den dog ikke
saa meget under det jævne, stadige Solskin, men
iagttage den tydeligt ved. de pludselige Overgange.
Har Himlen f. Eks. været overtrukken paa en Som-
merdag, og Solen pludseligt bryder frem, sker der
som en Forvandling i Naturen, der bliver Liv over-
alt, Insekterne kravle lystigt omkring eller flyve
summende og glade rundt i Luften, Firben og Øgler
komme frem og tumle i Solskinnet, Fuglene synge og
juble, ogsaa vi selv paavirkes.
Denne noget ubestemte men tydelige Virkning af
Lyset — man kunde kalde den „livsvækkende” i den
Betydning, at den fremkalder mere Liv, mere Bevæ-
gelse — kan jeg vist rolig sige hidtil væsentligt er
bleven tillagt Solstraalernes Varme og Lysets psyki-
ske Virkning, det forekommer mig imidlertid, at mine
Forsøg og Kontrolforsøg have paavist, at den største
Andel i denne Virkning — i hvert Fald for de lavere
Dyrs Vedkommende — tilkommer de kemiske
Straaler.”
Af de her omtalte Forsøg skal enkelte beskrives;
dog maa et Par Bemærkninger forudskikkes. Man
kan skaffe sig ensfarvet Lys paa anden Maade end
ved at sprede Lysstraalerne fra hverandre; man kan
lade Lyset passere rent farvede Glasplader. En rød
Glasplade vil hovedsagelig lade rødt Lys gaa igen-
nem og standse det andet, et grønt Glas lader grønt
Lys passere; gennem et ikke for tykt blaat Glas kan
man faa blaa, violette og lidt ultraviolette Straaler