Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

53 i Vævene. Finsen gjorde 1896 et lille Forsøg, der oplyste ham om disse Forhold, som senere har været Genstand for en nøjere Undersøgelse. Paa den ene Side af et Menneskes Øre anbragte han noget foto- grafisk Papir, som kun kunde paavirkes af de kemi- ske Straaler og lod nu noget stærkt samlet Sollys falde paa den anden Side af Øret. Efter 5 Minutters Forløb var Papiret endnu ikke paavirket. Han tog dernæst to Glasplader og trykkede Øret mellem disse, saa at det blev ganske blodtomt, og nu var Papiret efter 5 Minuters Forløb helt sort. Ved fortsatte For- søg fandtes, at Papiret efter 20 Sekunders Forløb Fig. 16. Lyset fra en kraftig elektrisk Buelampe samles ved to Linser paa det af Lupus angrebne Sted. var tydelig farvet. Dette Forsøg godtgjorde paa det tydeligste, at Blodet danner en væsentlig Hindring for de kemiske Straalers Indtrængen i Vævene, samt at de, naar Blodet trykkes bort, kan gaa nogenlunde dybt men ellers ikke. Det har senere vist sig, at der er en stor Del af de mest afbøjede af de ultraviolette Straaler, som vanskeligt kan gaa ned under Over- huden. Finsons Fremgangsmaade ved Lupusbehandling er nu følgende. Lyset fra en kraftig, elektrisk Bue- lampe gaar igennem en Linse af Kvarts; derved for- andres Straalernes Gang, og de gaar alle i samme Retning gennem et Rør, der i den anden Ende lige- ledes er lukket med en Kvartslinse; naar Straalerne træffer denne, forandrer den igen deres Retning og samler dem i B. Lyspletten ved B bringes nu til at