Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

68 tunge de er. Metoden hertil er at maale, hvor langt de trækkes ud af deres Bane baade ved Indvirkning af en Magnet og af de ladede elektriske Plader; jo hurtigere de er i Gang, og jo tungere de er, des mindre vil de forandre deres Bevægelsesretning, naar et Træk søger at føre dem ud af deres Bane; maaler man der- for paa Skærmen i Brauns Rør det Stykke, de flyttes, kan man faa at vide, hvor hurtigt de bevæger sig og faa et Begreb om, hvor tunge de er. Det har da vist sig, at de gaar overordentlig hurtigt; man har fundet Hastigheder af dem, der ligger mellem. 4000 og 10000 Mil i Sekundet; hvor stor Hastigheden bliver, afhæn- ger af, med hvor stor Kraft Elektriciteten drives gen- nem Røret, hvilket kan maales ved. Længden af de „Lyn”, den kan give gennem Luften. Endvidere har man fundet, at Delene er overordentlig smaa; deres Vægt er omtrent 1/2000 Del af Brintatomet. For at forstaa, hvad dette vil sige, maa man vide følgende: Brint er en Luftart, og den letteste Luftart man ken- der; den er et Grundstof. Disse tænker man sig op- byggede af smaa udelelige Dele Atomerne, hvis Vægt er forskellig for de forskellige Grundstoffer; lettest af alle er Brintatomet; hvor lille det maa antages at være, faar man en Forestilling om, naar man hører, at i en lille Terning fyldt med Brint, hvor Kanten er en Centimeter, og hvor Brinten vejer omtrent 1/10000 Gram, er der rimeligvis 56 Trillioner Brintatomer. Smaadelene i Katodestraalerne er altsaa endda et Par Tusinde Gange lettere; deres store Virkninger skyldes da deres uhyre Hastighed. Det viser sig nu, at baade Hastigheden og Vægten af Smaadelene slet ikke af- hænger af, hvad Katoden bestaar af, eller hvilken Slags Luft, der er i Røret; det maa da være Smaa- dele, der er forbundne med alle Stoffer, der dan- ner Straalerne. Man har kaldet Smaadelene Elek- troner — Bærere af Elektricitet. I Katodestraa-