Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

69 lerne har man da med negative Elektroner at gøre; at der ogsaa findes Elektroner med positiv Elektricitet, skal senere vises. Man tænker sig Elektronerne for- bundne med alle Stoffers mindste Dele og først stødt bort derfra under særlige Omstændigheder som f. Eks. i dette Tilfælde ved den stærke negative Ladning paa Katoden. I andre Tilfælde har man set, at ultravio- let Lys har foraarsaget, at en Metalplade som i luft- tomt Rum belystes dermed, afgav negative Elektroner og blev derfor selv positiv elektrisk tilbage. Hvis nu denne Forestilling er rigtig, er Atomerne ikke at opfatte som noget ret usammensat og simpelt bygget, men snarere som et Slags Solsystem i det smaa, hvor Myriader af Elektroner maaske kredser med uhyre Hastigheder om Atomets egentlige Kærne og kun ved voldelig Indvirkning udefra kastes ud. af deres Bane og slynges ud i Rummet og gør deres Virkninger ved deres uhyre Hastigheder. Det vil nu af dette fremgaa, at Katodestraalerne næsten i et og alt ligner b-Straalerne fra Radium. Virkningerne er de samme, og de paavirkes af de samme Ting. En stor Forskel er der, idet Ka- todestraalerne standses let af Luften, mens b-Straa- lerne kan gaa et langt Stykke gennem Luften uden at svækkes synderligt. Dog ogsaa denne Forskel kan forstaas under Forudsætning af, at b-Straalerne ligesom Katodestraalerne bestaar af en Strøm af negative Elektroner. Hastigheden af deres Elektroner er nemlig langt større; denne er bestemt paa samme Maade som for Katode- straalernes og fandtes at være kun lidt mindre end Lysets; dette gaar 40 000 Mil i Sekundet; naar Smaadelene slynges ud med en saa svimlende Ha- stighed, er det jo ikke mærkeligt, at de kan gaa et langt Stykke, inden de standses ved Stød, selv mod de forholdsvis store Luftdele.