Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Emanationen gør det. Ved nu at fylde Klokken med
Luft, der var taget forskellige Steder fra, opdagede
de det, som ovenfor er fortalt, at Luft fra under-
jordiske Hulrum er stærkt ledende. Hvis man dri-
ver et Rør et Par Fod ned i Jorden og suger ved den
øverste Ende, kan man trække ,,Grundluft” op, som
ligeledes viste sig stærkt ledende; saadan Grundluft
har Elster og Geitel undersøgt fra mange Egne; de
har ladet den suge op, fylde paa Flasker og faaet den
sendt til sig.
At der nu virkelig er Emanation i den frie Luft,
viste Elster og Geitel direkte. De udspændte i Luf-
ten en lang Metaltraad mellem isolerende Støtter,
gjorde den. stærkt negativ elektrisk og lod den staa
i et Par Timer; derefter blev den gnedet haardt med
Skind, og dette viste da alle Tegn paa, at det havde
faaet et radioaktivt Stof fra Traaden; det kunde ud-
lade et Elektroskop, kunde paavirke en fotografisk
Plade og faa en fluorescerende Skærm til at lyse;
dets radioaktive Evne tabte sig med Tiden, som et
Tegn paa at den. skyldtes en Emanation, og netop
saaledes at det kan ses, at denne stammer fra Ra-
dium. Hvis den udspændte Traad var ladet med po-
sitiv Elektricitet, fandtes intet af det nu beskrevne.
Herefter maa det da betragtes som sikkert, at der er
Emanation i Luften.
Hvorfra stammer nu denne Emanation? For at
faa dette Spørgsmaal besvaret er der gjort mangfol-
dige Undersøgelser. Luften er prøvet i mange Egne,
ved Jordens Overflade og højt oppe i Luften. Luften
højt oppe over Nordsøen undersøgtes ved at sende
Drager op; den indeholdt ingen Emanation; nede ved
Kysten af Nordsøen fandtes der noget, men Mængden
er langt større inde over Fastlandet; særlig stor sy-
nes den at være i Alpeegnene, dog ikke saaledes, at
Højden over Havet har stort at sige; i et Dalstrøg