Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

87 For nu at kunne forklare sig, hvor al denne Energi stammer fra, — man tvivlede nemlig ikke om, at Lo- ven om Energiens Bestaaen vil overleve dette tilsyne- ladende Angreb, — har man tænkt sig to Muligheder. Den ene er, at Verdensrummet er gennemkrydset af visse hidtil ukendte Straaler; disse formaar de radio- aktive Stoffer at omdanne til Energi af anden Form, ligesom f. Eks. Baryumplatincyanurskærmen kan op- tage Røntgenstraaler og omdanne dem til Lys- straaler. Den anden er: Den store Udsendelse af Energi skyldes en stadig Omdannelse af Stof- fet selv indenfor dets mindste Dele, Atomerne. Men hvorledes kan nu dette, at der forsvinder visse Ato- mer og dannes nye, forklare den store Udstraaling af Energi? Kun hvis de Atomer, der forsvinder, har et rigere Forraad af Energi end de, der opstaar; i det Omdannelse sker, skulde den da være ledsaget af saa store Omvæltninger inden for Atomet, at en stor Mængde Energi bliver fri; samtidig' forsvinder da Stoffet i dets oprindelige Form og bliver efterhaanden til noget andet, der ikke har Evne til at udsende Energi. Hvad taler nu for, at denne Anskuelse kan være den rigtige? Forskellige Kendsgerninger, af hvilke de tre er berørte i det foregaaende, støtter denne Antagelse: 1) Emanationens langsomme Omdannelse til Helium under Udsendelse af Straaler tyder paa, at He- lium stadig dannes, samtidig med at Straalingen sker; her maa da være foregaaet en Forandring indenfor de mindste Dele, da Helium ikke op- rindelig var til Stede. 2) At Helium stadig findes i den Luft, der udvikles fra Radium, kunde tyde paa, at den stadig dannes. 3) Helium — der ellers er en sjældent forekommende Luftart — er fundet i alle de Mineralier, hvor de radioaktive Stoffer er.