Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
somme Stof, som der samtidig ødelægges af det
ved Udstraalingen. Lignende Forhold som ved
Thorium er iagttaget ved Radium og Uran.
Da Uran og Hsliuin altid findos samnisn mød
de radioaktive Stoffer, har man tænkt sig, at
Uran var det energirigeste Atom, der under lang-
som Omdannelse efterhaanden frembragte de energi-
afgivende radioaktive Stoffer, der tilsidst efter at
være befriet for den store Energimængde endte som
Helium. En saadan langsom Omdannelse af Grund-
stoffer er imidlertid noget ganske nyt og ukendt, som,
hvis den kan konstateres, vil forandre Forestillin-
gerne om dem. — I hvilken Form Energien er til
Stede hos de Atomer, der omdannes, kan kun være
Genstand for Gætning; man kan gøre sig en Forestil-
ling derom ved den Antagelse, der tidligere er berørt,
at der er knyttet en Mængde baade positive og nega-
tive Elektroner til Atomet, de positive stærkest knyttet
til Stoffet, de negative holdt til ved de elektriske Til-
trækninger mellem de modsatte Elektriciteter, disse
Elektroner tænkes at kredse indenfor Atomet med
uhyre Hastigheder, og i disse hurtigt bevægede Dele
har da Atomet et Forraad af Energi, som det kan af-
give til Omverdenen under sin Omdannelse. , Paa
denne Maade tænker man sig hovedsagelig Energien
til Stede i Form af Bevægelse, men ogsaa andre Mu-
ligheder lader sig opstille. I hvert Fald faar man
den Forestilling, at Atomet er noget langt mindre
usammensat end man i ældre Tider mente.
De brændende Spørgsmaal angaaende de radio-
aktive Stoffer er da for Øjeblikket disse: kan det ene
af dem omdannes til de andre, hvad bliver deres
Skæbne i Tidens Løb, og ad hvilke Veje gaar Ud-
viklingen? Man arbejder nu paa mange Maader paa
at faa dette besvaret; for Øjeblikket minder Tilstan-