Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

90 den lidt om den astronomiske Videnskabs Stilling overfor Kant — La Places Theori om Planetsystemets Udvikling fra en glødende Taagemasse. Man ser rundt om i Universet Stjærnetaager af saadanne For- mer, som dem man tænker sig, der ligger imellem den glødende Tilstand af Urtaagen og den nuværende Tilstand af Planetsystemet, men den sukcessive Sam- menhæng har Menneskeheden levet lor kort til at kunne se paa hvert enkelt Sted. Ligesaa her. Denne nye Hypotese om de radioaktive Stoffer antager, at det oprindelige Produkt er Uranium — der altid fin- des i de radioaktive Mineraler — og ud fra dette ud- vikles efterhaanden andre for gennem Emanation at omdannes til Helium; enkelte Steder af denne Udvik- lingsgang mener man at have erkendt, som det oven- for er fremstillet, men det er kun enkelte spredte Stadier; den sukcessive Sammenhæng er endnu ikke eftervist. Kan den vises, er det dermed givet, at de her omhandlede Stoffer ikke er Grundstoffer i Ordets sædvanlige Forstand, men rokkes der først ved nogle Grundstoffer, er der Rimelighed for, at flere falder fra deres Værdighed som saadanne. Særlig for den kemiske Videnskab er det af Betyd- ning, hvilken Forestilling man gør sig om Stoffernes indre Bygning, men det er nu ikke blot af Interesse for Naturvidenskaben, hvilke Forestillinger der bliver de raadende, om „den fysiske Grundvold for Verdens- altet”. Det præger en Tidsalder, om dens dannede Almenhed har en Forestilling om Jorden som Uni- versets Centrum og væsentligste Bestanddel, eller om Jorden som en lille Del af et Solsystem, der igen er et Atom blandt mange i det uendelige Rum, men det vil ogsaa være af Betydning for Menneskehedens Forestillingskreds, om man maa regne med Atomerne som mange forskelligartede udelelige Dele, eller om de er at betragte som en Samling Solsystemer i det