Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

91 smaa, opbyggede maaske af et enkelt Urstof. Menne- skene har aabenbart en stærk Tilbøjelighed for Fore- stillingen om et saadant Urstof; fra de gamle græske Filosofers Tid til vore Dage har mange søgt ad Speku- lationens Vej at konstruere sig til, at et saadant maatte eksistere — Crookes og mange med ham ser jo dette forbundet med „de sidste Realiteter” — men først nu er der aabnet en Mulighed for ad Iagttagel- sens Vej at naa hen derimod. Det er da rimeligt, at den dannede Almenhed med Interesse lægger Mærke til, hvad Resultatet bliver af disse tilsyneladende saa teoretiske Undersøgelser. Det vil forhaabentlig fremgaa af hele denne Rede- gørelse, at Undersøgelsen af de radioaktive Stoffer ikke blot har Kuriositetsinteresse, men at Under- søgelsernes Resultater paa mange Maader er af stor Betydning for andre og væsentlige Dele af Natur- videnskaben. N-Straaler. Beretningen om „nyere Opdagelser angaaende Straaler” bør ikke slutte, uden at de sidst opdagede Straaler — N-Straalerne — omtales. Historien om dem er interessant paa dobbelt Maade; den har psy- kologisk Interesse foruden — muligvis — fysisk In- teresse. I Aaret 1903 var den franske Fysiker Blondlot i Nancy beskæftiget med Forsøg over Røntgenstraaler; han fik ved disse visse mærkelige Resultater, der syntes at tyde paa et nærmere Slægtskab mellem Røntgen- straaler og Lysstraaler, end man hidtil har regnet