Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

92 med, da han ved at fortsætte sine Undersøgelser op- dagede, at hans Slutninger var fejlagtige, idet de Virkninger, hvorpaa de grundedes, slet ikke skyldtes Røntgenstraaler, men en Art Straaler, der ligesom Lyset kunde brydes gennem et Prisme af Kvarts, men blot langt stærkere end nogen Art af Lys. De kunde gaa igennem tykke Egeplanker og tykke Lag af Aluminium og flere andre Metaller, mens de stand- sedes af selv et ganske tyndt Lag Vand, af Bly og nogle andre tunge Metaller. Til Ære for Byen Nancy kaldte Blondlot dem N-Straaler. De Virkninger, hvorved deres Eksistens er opdaget, og deres Egen- skaber nærmere undersøgte, er følgende: 1) En elek- trisk Gnist springer lettere over mellem to elektrisk ladede Metallegemer, naar Mellemrummet imellem dem rammes af N-Straaler. 2) En lille, svagt lysende Flamme f. Eks. en Kogegas-Flamme bliver mere ly- sende under deres Indvirkning. 3) En Plade, der fosforescerer svagt, lyser stærkere op, naar den be- straales af dem. Al Iagttagelse af dem beror altsaa paa det menneskelige Øjes Evne til at skælne For- skelle i Lysstyrke, der er saa smaa, at de kun kan opdages i et ellers mørkt Værelse. Dette er straks en meget uheldig Ting, thi Øjet er ikke nogen ube- stikkelig Iagttager, der under alle Forhold er ens og uafhængig af det Ønske, dets Ejer muligvis nærer om at se noget. Det sete alhænger jo, som det gamle Ord siger, af Øjet, der ser. Man har prøvet paa, om ikke Straalerne kunde paavirke en fotografisk Plade, der maa antages at være paalideligere end Øjet, men uden Resultat. For at gøre Iagttagelsen sikrere har man da brugt forskellige Kunstgreb. Paa Figur 34 er illustreret en saadan Frem- gangsmaade. a og b betyder to svagt fosforescerende Plader, A B er en ret tyk Blyplade, som er uigen- nemtrængelig for N-Straaler, Øjet holdes ud for