Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
igen, naar disse Ting fjernedes. Og ikke blot Lys-
kilder leverer N-Straaler. Blondlot har fundet dem
udstraalende fra enhver Ting, der er sammentrykt
eller spændt. Træ og Glas, der er sammenpresset,
hærdet Staal, en Mursten er Eksempler paa. Legemer,
der udsender dem; hærdet Staal synes at kunne ud-
sende dem uophørlig i en ubegrænset Tid; en Kniv,
der var fundet i et Gravsted fra Merovingernes Dage,
var en ligesaa kraftig Kilde til N-Straaler som
Staal, der nylig var hærdet. Endvidere angives, at
Havvand og Stene, der udsættes for Sollyset, opsamler
N-Straaler, som derefter igen udsendes. Men ikke nok
hermed. Blondlots Forsøg blev i Nancy taget op af
Dr. Charpentier, der undersøgte N-Straalernes For-
hold til det menneskelige Legeme og fandt med et
mildt Ord forbløffende Ting.
For det første kan det menneskelige Legeme ud-
straale N-Straaler. Naar man i Nærheden af et Rør
eller en Plade, der fosforescerer svagt, først holder
sin Haand udstrakt og derefter knytter den, vil den
sidste Bevægelse foranledige, at Røret eller Pladen
— som jo her som altid maa iagttages i et mørkt
Værelse — pludselig lyser op, fordi der ved Spæn-
dingen i Musklerne udgaar N-Straaler fra Haanden.
Fra Hjærteregionen udgaar der stadig N-Straaler
paa Grund af Hjærtemusklens varierende Spænding.
Ogsaa Hjærnevirksomhed skulde give Anledning til
Udsendelse af Straalerne, hvilket skulde kunne vises
ved et Forsøg som følgende: En Person anbringes
i Mørke i et Værelse og faar paa Panden anbragt en
Plade, der fosforescerer svagt; Personen skal imens
— saavidt mulig — tænke paa ingenting. Derpaa
faar han f. Eks. en lidt vanskelig Regneopgave, hans
Hjærne arbejder, udsender N-Straaler, og Pladen ly-
ser op!
Men ikke blot — siger Dr. Charpentier — udgaar der