Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1904
Serie: Folkeuniversitetets række No 6
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 97
UDK: 546 Mey TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000117
Pris 1 KR.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
N-Straaler fra Dele af Legemet, men disse Straaler har
de mærkeligste Virkninger paa Sanseorganerne. Som
Eksempel kan anføres deres Virkninger paa Øjet. I
et Værelse med lukkede Skodder trængte der saa-
meget Lys ind gennem Sprækker, at den hvide Skive
paa et Ur akkurat kunde skimtes. Naar man nu
nærmede en Kilde til N-Straaler f. Eks. en knyttet
Haand, en spændt Staalfjeder, til Øjet, kunde dette
se Urskiven tydeligere, ja kunde skælne Viserne og
Tallene! Dog kom Virkningen’ikke straks, men kun
lidt efter lidt. — Ligeledes: et lugtende Stof anbrin-
ges et Stykke fra Næsen; en Kilde til N-Straaler f.
Eks. en knyttet Næve nærmes enten til Næsen, til
det lugtende Stof eller til Hjærneskallen; i alle Til-
fælde forøger N-Straalerne Lugtefornemmelsen!
Alt dette lyder jo som det rene Eventyr, og dog
er det Beretninger, der har nydt den Ære at blive
forelagt det franske Videnskabernes Selskab og trykt
i dets Tidsskrift; dets Præsident er draget til Nancy
for at kontrollere Forsøgene paa Stedet, og mange
ansete Mænd baade i og udenfor Frankrig har gjort
Forsøgene efter. Enkelte Franskmænd — dog langt
fra alle, der har prøvet dem — har fundet dem be-
kræftede, men intet Øje udenfor Frankrig har kunnet
opdage det svageste Spor af N-Straaler. Man er da
tilbøjelig til at mene, at N-Straalerne er analoge med
,,Kejserens nye Klæder”. Man har ikke blot prøvet
at iagttage dem med Øjets Hjælp, men ogsaa objek-
tivt at eftervise dem. Der eksisterer nemlig et Stof,
der hedder Selen, der har den mærkelige Egenskab,
at den Modstand, som det yder den elektriske Strøm,
forandres under Indvirkning af Lys, der falder paa
det. Hvis man altsaa sender en elektrisk Strøm igen-
nem det, vil man paa den Styrke, denne faar, kunne
afgøre, om Selenet bliver mer eller mindre stærkt
belyst. Der blev nu lavet et elektrisk Kredsløb, hvor