Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1904

Serie: Folkeuniversitetets række No 6

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 97

UDK: 546 Mey TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000117

Pris 1 KR.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
95 N-Straaler fra Dele af Legemet, men disse Straaler har de mærkeligste Virkninger paa Sanseorganerne. Som Eksempel kan anføres deres Virkninger paa Øjet. I et Værelse med lukkede Skodder trængte der saa- meget Lys ind gennem Sprækker, at den hvide Skive paa et Ur akkurat kunde skimtes. Naar man nu nærmede en Kilde til N-Straaler f. Eks. en knyttet Haand, en spændt Staalfjeder, til Øjet, kunde dette se Urskiven tydeligere, ja kunde skælne Viserne og Tallene! Dog kom Virkningen’ikke straks, men kun lidt efter lidt. — Ligeledes: et lugtende Stof anbrin- ges et Stykke fra Næsen; en Kilde til N-Straaler f. Eks. en knyttet Næve nærmes enten til Næsen, til det lugtende Stof eller til Hjærneskallen; i alle Til- fælde forøger N-Straalerne Lugtefornemmelsen! Alt dette lyder jo som det rene Eventyr, og dog er det Beretninger, der har nydt den Ære at blive forelagt det franske Videnskabernes Selskab og trykt i dets Tidsskrift; dets Præsident er draget til Nancy for at kontrollere Forsøgene paa Stedet, og mange ansete Mænd baade i og udenfor Frankrig har gjort Forsøgene efter. Enkelte Franskmænd — dog langt fra alle, der har prøvet dem — har fundet dem be- kræftede, men intet Øje udenfor Frankrig har kunnet opdage det svageste Spor af N-Straaler. Man er da tilbøjelig til at mene, at N-Straalerne er analoge med ,,Kejserens nye Klæder”. Man har ikke blot prøvet at iagttage dem med Øjets Hjælp, men ogsaa objek- tivt at eftervise dem. Der eksisterer nemlig et Stof, der hedder Selen, der har den mærkelige Egenskab, at den Modstand, som det yder den elektriske Strøm, forandres under Indvirkning af Lys, der falder paa det. Hvis man altsaa sender en elektrisk Strøm igen- nem det, vil man paa den Styrke, denne faar, kunne afgøre, om Selenet bliver mer eller mindre stærkt belyst. Der blev nu lavet et elektrisk Kredsløb, hvor