Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

96 Strømvejen paa et Stykke var af Selen. Ligeoverfor dette anbragtes en lille svagt lysende Flamme; den udsattes da for Paavirkning fra forskellige af Blond- lots Kilder til N-Straaler. Hvis Flammen da virkelig blev lysere, vilde den ogsaa belyse Selenet stærkere, og dette maatte kunne mærkes paa Strømmen. Der var imidlertid intet at opdage. Hvis der virkelig er nogen Forandring, er den altsaa i hvert Fald saa overordentlig ringe, at den ikke kan mærkes ad denne Vej. Hvis nu virkelig N-Straalerne ikke eksisterer, som mange formoder, hvorledes er det da muligt, at de mange Opdagelser har kunnet gøres; man har jo ikke at gøre med Mænd, der vil bedrage, men med Mennesker, der handler og beretter i fuldstændig god Tro; de har sikkert set alt, hvad de fortæller om, men der er jo den Mulighed, at hele Fænomenet er et stort Sansebedrag og mange af dem, der forgæves har prøvet paa at iagttage N-Straalerne, har givet en Forklaring af, hvorledes efter deres Mening de fejle Slutninger kan være dragne. Det vægtigste For- klaringsbidrag er givet af en Tysker Lummer, og hans Redegørelse skal nu i korte Træk gengives, da den giver et interessant Bidrag til Forstaaelsen af de ind- viklede Forhold ved vor Synsopfattelse. Øjets Nethinde, der modtager alle Lysindtryk og bringer dem videre til Hjærnen, ses i Mikroskopet at bestaa af to forskellige Dele Stave og Tappe, der hver synes at have sin Bestemmelse, som man først i de senere Aar er bleven klar over. Tappene findes hovedsagelig paa den midterste Del af Nethinden, den saakaldte gule Plet, som benyttes, naar Øjet ret- tes lige mod en Ting. Paa og omkring den gule Plet findes ingen Stave, men gaar man bort fra denne og ud mod Randen af Nethinden, aftager Tappenes An- tal, mens Stavenes tiltager. Naar Øjet faar rigeligt