Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1904

Serie: Folkeuniversitetets række No 6

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 97

UDK: 546 Mey TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000117

Pris 1 KR.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
97 Lys — Dagslys eller almindeligt Lampelys — ser det ved Hjælp af Tappene; tillige er det ved Hjælp af dem, at de forskellige Farver opfattes. Stavene er derimod farveblinde, men de indeholder et Stof — Serødt — der gør dem langt mere modtagelige for svagt Lys end Tappene. Dette spiller en stor Rolle ved Iagt- tagelse af smaa svagt lysende Legemer i mørkt Væ- relse. Et Forsøg, som Lummer har vist paa sine Forelæsninger, vil oplyse herom. Gennem en lille tynd Platinplade sendes en elektrisk Strøm; derved op- varmes Platinpladen og den og Iagttageren, hvis Øje er vel udhvilet fra Dagslyset, befinder sig i et mørkt Værelse; nu forøges langsomt Strømmens Styrke, og Pladens Temperatur stiger til 400°; da er den saa varm, at der fra den udgaar et svagt Lys, der kan paavirke Stavene, men ikke Tappene; ser Øjet nu lige paa den — fikserer den, som det kaldes — saa at Lyset fra den rammer den gule Plet paa Nethin- den, ses den ikke, thi i Nethindens midterste Del er der jo ingen Stave; ser Øjet imidlertid andetsteds hen, saa at Straalerne fra Pladen kommer skraat ind i Øjet, ses Pladen derimod med et lyst graaligt Skær. Den gør da et mærkeligt spøgelseagtigt Indtryk: Øjet ser ved visse Stillinger en svagt lysende Plet svæve i det mørke Rum, men prøver Øjet at se ordentlig lige paa den, forsvinder den. Vokser nu Temperaturen til lidt over 500°, bliver Straalerne saa stærke, at de ogsaa kan paavirke Tappene. Da ser man Pla- den rød, naar man fikserer den, men graalig og lysere, naar man ser lidt til Siden for den. Interessant er det hermed at sammenholde Blond- lots Beskrivelse af nogle af sine Forsøg. Han siger om en svagt lysende Papirstrimmel, at den blev mør- kere og ligesom rødlig, naar N-Straalerne ikke traf den, men lysere og skarpere i Omrids, naar N-Straa- lerne rammer den — den samme Virkning vilde faas f. u. F. K. M. 7