De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
Friskolebørns Bespisning, fordele sine Medlemmer paa
det størst mulige Antal Uddelingssteder, for at bjerge
saa meget som muligt. Man vil faa at se, at enlige,
fordrukne Personer, agerende Familiefædre med mange
Børn, formaa at tilvende sig Portioner, som de ingen
Brug have for, og som derfor sælges i Kjælderen lige
over for. Man vil dernæst se dem spise til Middag
i et Par af Kjøkkenerne og svire Pengene op om
Aftenen for endelig at sove Rusen ud i et gjæstfrit
Herberg. — Det vil gjentage sig, hvad der skete i
1885, at en haardt trængende ugift Kvinde, efter en
lang Ventetid, i Forvirringen og Hastværket faar kastet
sig i Armene en Pakke Klæder, der ved nærmere
Eftersyn viser sig at indeholde en laset Opvartertrøie,
en do. Vest og et Par Mandsbuxer, hvor det ene Ben
mangler, hvis Kludeværdi ikke overstiger 5 Øre.
Under saadanne Forhold bliver Samarbeidet imellem
Velgjørenhedsfaktorerne tusinde Gange mere nødvendigt
end til daglig Brug. Man kan ganske vist handle hurtigt
og uden Omsvøb, men man kan ikke med sin bedste
Villie handle godt, retfærdigt og humant, og der gaar
meget tilspilde, mere end de fleste ane, saa meget,
at der, trods Millionerne, der uddeles, alligevel sidde
Mennesker i Krogene og dø af Sult og Nød.
Nu er der vel nok dem, der ville paastaa, at der her
er malet med altfor stærke Farver, at saa galt vil det
da heller ikke gaa mere; saa meget desto bedre, thi
mindre kan gjøre det.. Men hvem tør paastaa, at saa
galt kan det ikke gaa igjen? Hvem har maalt den Nød,
der, maaske snarere end vi ane det, staar for Døren?
Hvor er da Ansvaret?