De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

33 Kontoret sender de udtagne Bøger i bestemte Hold til Kommiteerne, der ved Uddelingen giver dem Ved- tegning „Bespist fra n/i2—2I/ia 94“, hvorefter de gaa tilbage til Kontoret for at indtage deres Pladser i Re- olerne, eller der gjøres den Aftale, at Kontoret paa Kommiteernes Vegne paategner Bøgerne, hvorved spares Frem- og Tilbagesenden. De Søgende give nu Møde paa den bestemte Dag, i det bestemte Antal paa det bestemte Sted, modtage deres bestemte Portioner og aflevere deres Kort som Kvittering. Alt foregaar med Orden og Ro, der er ingen Grund til Begjærlighed, Prelleri eller Misundelse, da enhver ved, at han faar det tilstrækkelige, hverken mere eller mindre. Der er ikke noget at slaas om, da ingen behøver at frygte for at gaa forgjæves. Der handles hurtigt, retfærdigt og humant, uden Omsvøb, og der gaar intet tilspilde. Velgjørenhedsfaktorerne dele ligefrem de Fattige imellem sig, og Virksomheden er fra en blind, ukontrol- leret og demoraliserende Kasten i Grams gaaet over til at blive en ligelig Fordeling af Gaverne blandt alle Byens Fattige. Foreningernes, navnlig Understøttelsesforeningens og Menighedspleiens Hjælp, vil for de Familiers og Personers Vedkommende, der modtage Kommiteernes Hjælp, nærmest blive regulerende ved at raade Bod paa de Ujævnheder, som Sygdom, uforudsete Uheld o. lign, kunne fremkalde mellem ellers ligestillede Familier. Foreningerne ville derved utvivlsomt spare en Del Penge, som de imidlertid have rigelig Brug for til de Træn- gende, der ikke nyde godt af Kommiteuddelingen, og til at dække de rimeligvis betydelige Krav, der ville blive stillede til dem af Familier, der ikke tidligere have søgt Hjælp, men som nu af de extraordinære Forhold nødes til at melde sig. 3