De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Ligesaa vist som det er, at Kontoret kun kan blive,
hvad det bør og skal være, naar det har vundet fuld
og udelt Tilslutning, ligesaa sikkert er det, at det kan
bestaa og gjøre sin Nytte ved at benyttes af en enkelt
eller nogle faa af Velgjørenhedens Hovedfaktorer, til
Exempel de private Velgjørere. Det vil da ikke komme
til at koste 4—5000 Kr. aarlig, men rimeligvis kun
12—1500 Kr. Man har sagt os, at en enkelt Rigmand
her i Byen giver 30,000 Kr. — tredivetusinde Kroner
— bort aarlig; lad være, at en betydelig Del heraf ud-
betales gjennem de velgjørende Foreninger, der bliver
dog en klækkelig Sum til Rest, som gaar ind under Be-
grebet „privat Velgjørenhed“, og vi kjende ikke saa
faa, der komme op til de Titusinde. Tager man alle
dem med, der gjærne og villigt aabne Haanden for
de bedende, saa bliver det en Sum Penge, større end
nogen aner det. Man forstaar nok, selv om man ikke
personlig har været Vidne dertil, at der findes Snylte-
gjæster, der ønske at drage Nytte af en saa storartet
Gavmildhed; men naar man atter og atter har været
med til at finde Rede i de Underfundigheder, Vedkom-
mende have udviklet for at komme i Besiddelse af Broder-
parten deraf, saa føler man sig overbevist om, at den
Besparelse, som Kontorets Virksomhed, rent økonomisk
set, vil fremkalde, kan blive meget betydelig.
Som Kontoret kan bestaa og gjøre Nytte ved og
for de private Velgjørere alene, saaledes kan det ogsaa
bestaa og gjøre Nytte ved og for en eller flere For-
eninger uden de private Velgjøreres Tilslutning.
„Kjøbenhavns Understøttelsesforening“ har, som tid-
ligere nævnt, allerede for flere Aar siden gjort ærlige
Bestræbelser for at tilveiebringe Samarbeide ved Hjælp
af et Oplysningskontor — se denne Forenings attende
Aarsberetning for 1891—92 — selvfølgelig i Haab om
Tilslutning fra de andre Foreningers Side. Forsøget
beviser Planens Nødvendighed, og at Nødvendigheden