De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

47 man iforveien er fuldt ud bevandret i Lønningssatsernes Størrelse. Attesten faar først Betydning, hvor man har Grund til at tro, at Ansøgeren søger at bedrage en, eller hvor man staar uden nogensomhelst Veiledning om den Søgendes Fortjeneste og ikke kan faa hans Levevis, hans Gjælds Størrelse og den tilsyneladende Nøds Omfang til at passe med hans Belastning som Familiefader. Dersom man i et saadant Tilfælde over- hovedet skal indlade sig paa at afgive et fornuftigt Skjøn over, hvorvidt Vedkommende kan hjælpes, om han bør hjælpes og om, hvormeget der maa gives ham, forat han kan anses som hjulpen maa man have hans Indtægt som Grundlag, og da er Arbeidsgiverens Ud- sagn aldeles uundværligt. Til Forstaaelse heraf eller rettere til Bekræftelse herpaa, skulle vi tillade os at anføre et Par Exempler, der ogsaa i andre Henseender ere ganske lærerige. En ældre, gift Mand uden Børn søgte og fik gjen- tagne Gange Hjælp. Han var tilsyneladende meget svagelig — han led af Gigt. Man havde Medlidenhed med de to gamle, der syntes at gaa en streng Alderdom imøde. Paa Grund af Svageligheden, der undertiden tvang ham til at holde Sengen i flere Dage, var For- tjenesten selvfølgelig ikke stor, undertiden gik den ned til kun 8 Kr. om Ugen; sommetider var den rigtignok noget høiere, men skralt var det altid. Svagheden til- tog snart i en foruroligende Grad, og et og andet tydede paa, at de to gamle ikke vare saa helt ærlige. Af- delingens Læge besøgte Patienten og Undersøgeren hans Arbeidsgiver. Lægen konstaterede kronisk Al- koholisme og Brændevinsflasken i Sengen. Mesteren udtalte, at Manden var udmærket dygtig, og at han med Lethed kunde tjene 25 Kr. om Ugen, naar han blot vilde passe sit Arbeide og lade være med at drikke. Der kan vel næppe herske to Meninger om, at Til- veiebringelsen af disse to Attester var en simpel Nød-