De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
Arbeidersker Plads, men gjøre sig Umage for at hjælpe
ethvert arbeidssøgende Menneske tilrette paa bedste
Maade, saasnart der er Garanti for, at Vedkommende
er en hæderlig Person, som man kan forsvare at an-
bringe i Andenmands Hus.
Ved den ovenomtalte Ordning er der selvfølgelig
ingenlunde tænkt paa Indblanding i Forholdet mellem
Arbeidsgiver og Arbeider i de regulære Fag; men man
har kun havt saadanne Existenser for Øie, der enten
aldrig have fungeret, eller som ialtfald ere ophørte med
at fungere i Faget, og som der derfor kun er Tale om
at skaffe Sysselsættelse paa bedste Maade. Nogen stor
Betydning vil denne Form af Arbeidsanvisningen derfor
hellerikke faa, skjøndt der jo nok kan udrettes noget,
naar det bliver bekjendt, at man ved Henvendelse paa
Kontoret om Arbeidskraft kan gjøre en god Gjærning,
paa samme Tid som man skaffer sig et anvendeligt
Menneske til dette eller hint. Der skal jo selvfølgelig
hverken fra den ene eller den anden Side ydes noget
Vederlag for Kontorets Medvirkning.
Om Arbeidsanvisning til de Masser af Mennesker,
der om Vinteren gaa ledige, kan der derimod ikke
være Tale, før der skabes en Anstalt, der kan optage
og foreløbig beskjæftige disse. Men en saadan Arbeids-
anvisning vil da ogsaa faa en Betydning og en Udstræk-
ning, der vil være istand til at bringe Lægedom for
mange dybe Vunder.
Det har som sagt ikke været vor Opgave at kon-
struere et Arbeidsanvisningskontor, men kun at klare
Begreberne for Muligheden af at etablere det. Det er
os derfor en stor Glæde, at vi hos vort Yndlingsbarn
— Oplysningskontoret — har fundet ogsaa denne Spire
til en smuk og nyttig Plante i Velgjørenhedens store
Have. Men atter her stiller det sig klart frem, at der
maa Enighed, Sammenhold og Samarbeide til for at
naa noget godt og fuldkomment. Hvad enten man