De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

60 ere bievne for korte. Hatten ser ogsaa sær og under- lig ud, den er meget lavpuldet og dygtig udbuet med en vældig Skygge. Denne sære Person med den under- lig gammeldags Dragt kunde godt være skikket til at fremkalde et Smil, dersom den ikke i al sin Underlighed gav tilkjende, at det var en Mand, der vidste hvad han vilde, og hvad han kunde, en fri Mand, der vel ikke eiede meget, men som gik i sit eget Toi, og som ikke skyldte nogen noget. For Familiens Medlemmer var Hjemmet eet og alt; derfor var Livet inden Døre i al sin Tarvelighed præget af en Poesi og en Ynde, hvortil man nu skal søge Mage. Om Vinteren samledes hele Familien Søn- og Helligdags-Aftener foran den blussende Kakkelovnsild, fordrivende Tiden inden Aftensmaaltidet med at synge Rahbek, Weyse og Bellman, undertiden ledsaget af Violinspil. Efter Aftensbordet, naar de smaa vare komne i Seng, Husfaderen havde faaet sin Pibe tændt og sin Punsch lavet og Husmoderen og Døttrene Haandarbeidet frem, blev der læst høit enten af Fade- ren eller af en af Sønnerne, og Oehlenschläger kunde ved en saadan Leilighed faa en Fortolkning, der var al Ære værd. Hvor meget ondt dette Hjemmeliv bevarede den opvoxende Slægt for, behøver ikke nærmere at beskrives. Tiderne skifte, nu er det anderledes; hvad der den- gang var Regel er nu Undtagelse, 'hvad der dengang var Undtagelse er nu ikke langt fra at blive Regel. Maskinerne, Samfærdselsmidlerne, Telegraf og Tele- fon har vendt op og ned paa Erhvervslivet; der er kommen Fart og Flugt i alting, men ogsaa Feber, Nervøsitet, Lethed, Løshed og Slaphed. Alting puster, stønner, iler og kjæmper for at komme foran og oven- paa. Det hurtigste, dygtigste, mest energiske og mest hensynsløse gaar af med Seiren; det jævne og middel- maadige distanceres, og det svage bukker under. Man slipper det ene for at tage fat paa det andet og lader